Trafikminister Jacob Buksti´s kommentarer til busulykken ved Knippelsbro:

28. februar 2001

-Jeg er dybt berørt over den tragiske busulykke ved Knippelsbro, og mine tanker går til de dræbtes pårørende og de mange kvæstede ved ulykken.

-Jeg erfarer, at Københavns Kommune og Københavns Politi går ind i efterforskningen af ulykken og undersøger, hvad der kan gøres i fremtiden for at forhindre en lignende ulykke. Det finder jeg særdeles vigtigt - netop set i lyset af, at der er sket lignende ulykker på det samme sted.

-Hvis Trafikministeriet på nogen som helst måde kan assistere Københavns Kommune og Københavns Politi med ekspertise til at undgå fremtidige lignende ulykker, er Trafikministeriet klar til at indgå i et samarbejde her og nu.