Erik Haldbæk konstitueret som direktør for Banestyrelsen

20. juni 2003

Trafikministeriets ledelse har i dag konstitueret nuværende netdirektør i Banestyrelsen Erik Haldbæk til fungerende direktør for Banestyrelsen. Udnævnelsen sker som følge af beslutningen om at udnævne Banestyrelsens nuværende direktør Jens Andersen til ny direktør for den nyoprettede Trafikstyrelse for Jernbane og Færger.

Erik Haldbæk konstitueres med virkning fra den 1. juli 2003 og frem til ansættelse af en ny direktør for Banestyrelsen.

Erik Haldbæk er i dag netdirektør i Banestyrelsen og er uddannet akademiingeniør. Erik Haldbæk har været ansat i DSB og Banestyrelsen siden 1976, og har hovedsageligt beskæftiget sig med projektering og anlæg af jernbaneinfrastrukturprojekter.

Erik Haldbæk er 53 år, gift og har to børn. 

Banestyrelsen er den statsvirksomhed under Trafikministeriet, der driver, bygger og vedligeholder statens jernbaneinfrastruktur.