Trafikministeriet deltager for første gang i Kulturnatten - 10 okt. 2003

09. oktober 2003

Vi håber, at du med familien i hånden dukker op på Kulturnatten i ministeriet. Vil du indenfor og kigge, er du naturligvis nødt til at købe dig et kulturpas. Læs mere om arrangementerne på www.kulturnatten.dk

Trafikministeriets

Kulturgruppe er ved at gøre klar til ministeriets første deltagelse i Kulturnatten. Vi slår dørene op mellem kl.17 og 21 og har følgende tilbud til voksne og børn:

Mal et trafikbillede (for børn) fra kl. 17-20 i Det Færøske Pakhus

. Vi vil inspirere de små poder til med et penselstrøg at sætte deres præg på trafikken. Der er gratis lærreder og pensler. Der vil også være opsat en pc med Trafiksjov tillige med et hyggehjørne med en trafikvideo udsat for Hella Joof og Peter Frødin.

Lastbilsimulator

opstilles (for voksne) foran det Færøske Pakhus. Her er chancen for at overbevise omverdenen om dine fantastiske køreevner.

Stor lastbil

. Parkeres langs huset efter hovedindgangen v. skråparkeringen. Der vil være mulighed for at komme op i førerhuset af en ny stor lastbil, hvor man kan få et indtryk af lastbilchaufførens arbejdsplads.

Ministerbil og

ministeriets elbil står til fremvisning på vanlige pladser med fronten ud mod publikum. Ministerchaufførerne svarer på publikums spørgsmål.

"Trafikmafiaen takker af"

- Et specialarrangement i Trafikministeriets kantine kl. 20-21, der på Kulturnatten er indrettet som en gammel DSB færge. Kaj Ikast, Helge Mortensen & Arne Melchilor har sagt ja til at deltage. Det er en kaminpassiar, hvor Ajs Damm fra Bysted A/S holder en times dialog med de indbudte - om svundne tider, set med en troldsplint i øjet. D´herrer får også serveret højtbelagt smørrebrød. Udover dette vil der afholdes et par trafikquizzer, hvor der bl.a. skal gættes trafiklyde. Der er plads til 50-75 tilhørere. Trafikminister Flemming Hansen indleder arrangementet. Billetter kan afhentes kl. 19.30 ved indgangen.

Ministeriet vil denne aften blive belyst på en helt speciel måde. Vel mødt.