Udbygning af Motorring 3 på trapperne

30. april 2003

Folketinget behandler i dag, onsdag den 30. april 2003, forslag til lov om udbygning af Motorring 3 mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen.

- Motorring 3 er den vigtigste ringvejsforbindelse i hovedstadsområdet, og udvidelsen af Motorring 3 er derfor et nøgleprojekt i arbejdet med at skabe bedre trafikforhold i hovedstaden. Det fremsatte lovforslag giver gode muligheder for at skabe en bedre sammenhæng i den regionale trafikstruktur, siger trafikminister Flemming Hansen.

- Et effektivt transportsystem er helt afgørende for fortsat vækst i samfundet. Derfor lægger regeringen stor vægt på at afhjælpe trængselsproblemerne på motorvejene – det er en indsats, som kommer både den enkelte borger og erhvervslivet til gavn. Vi kan konstatere, at problemerne med køkørsel og tæt trafik i myldretiderne vokser omkring de større byer flere steder i landet, men det er især på motorvejene omkring hovedstaden, de største trængselsproblemer findes.

- Med udbygningen af Motorring 3 lægges op til en række forbedringer, herunder bl.a. bedre fremkommelighed i myldretiden, aflastning af det øvrige vejnet i området og betydelig støjreduktion for naboerne langs vejen. Jeg forventer derfor, at et flertal i Folketinget vil tage godt imod lovforslaget, slutter Flemming Hansen.

Udbygning af Motorring 3

En vedtagelse af lovforslaget giver trafikministeren bemyndigelse til at udbygge Motorring 3 mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen fra 4 til 6 spor. Et kort over den strækning, der udbygges, kan findes på http://www.trafikken.dk/hent/M3_lovforslagskort.pdf  

Anlægsudgiften til udbygningen af strækningen er anslået til godt 1.800 mio. kr. (prisniveau 2003).

Den udbyggede strækning forventes ibrugtaget i 2008.

Trafikvæksten på Motorring 3

Siden 1980 har den årlige gennemsnitlige trafikvækst på Motorring 3 været på ca. 3-4 pct. Fra 1980 til 2000 er trafikken steget fra 30.000 –35.000 biler pr. døgn til 70.000-80.000 biler pr. døgn.

Vejdirektoratets trafikmodelberegninger viser, at der efter en udbygning til seks spor i 2010 vil være mellem 95.000-100.000 biler pr. døgn, der benytter Motorring 3. Også uden en udvidelse af vejen, forventes trafikken på Motorring 3 fortsat at stige i de kommende år.

Fremtidssikret projekt

Udover at forbedre fremkommeligheden med et ekstra spor i hver retning, forudsætter lovforslaget etablering af 3 meter brede nødspor, der anlægges, så de eventuelt senere kan inddrages til kørespor i myldretiderne. Normalt kan nødspor ikke bære den samme trafik som kørebanerne, men som noget nyt planlægges det at belægge nødsporene med samme type belægning som resten af motorvejen.

Færre støjplagede naboer

Beboerne langs Motorring 3 har gennem årene oplevet ganske store støjbelastninger. Der lægges derfor i forslaget til anlægslov op til at bruge knap 200 mio. kr. på at reducere støjniveauet langs vejen.

Der planlægges ny støjafskærmning ud for boliger og kolonihaver med en samlet længde på ca. 18 km. Størsteparten af støjskærmene bliver fire meter høje. Den nærmere udformning og placering af støjskærmene vil ske i tæt dialog med kommunerne og de berørte naboer.

Hvis der ikke gennemføres en udbygning af Motorring 3 eller andre tiltag, skønnes det, at ca. 6.300 helårs- eller fritidsboliger i 2010 vil være belastet med mere end 55 dB (A), heraf 1.300 boliger med mere end 60 dB (A). Dette niveau skyldes alene støjbidraget fra Motorring 3 og heri indgår altså ikke støjbidrag fra omkringliggende veje og trafikanlæg mv.

Med gennemførelsen af projektet med den forudsatte støjafskærmning, vil antallet af boliger med et samlet støjbidrag fra Motorring 3 på mere end 55 dB (A) være reduceret til 2.200 og antallet af boliger med mere end 60 dB (A) være reduceret til 150.

Trafikafviklingen i anlægsperioden

Udbygningen af Motorring 3 er et meget kompliceret projekt, idet der skal afvikles meget store trafikmængder på Motorring 3, mens udbygningen står på. Det er målet at bibeholde så meget trafik som muligt på Motorring 3 under anlægsarbejdet, så det øvrige vejnet belastes mindst muligt. Der er derfor brug for et tæt samarbejde og en koordineret indsats med den kollektive trafik, og Københavns Amt og de kommuner, der har ansvaret for den øvrige infrastruktur i området.