Møde med den italienske transportminister om IC4- og IC2-tog

07. oktober 2004

Trafikminister Flemming Hansen har i dag haft møde med den italienske trafikminister Pietro Lunardi om levering af de nye IC4- og IC2-tog fra den italienske togleverandør Ansaldobreda.

Trafikministeren udtaler i den forbindelse:

-Jeg har i dag haft et godt møde med min italienske ministerkollega. Han er meget opmærksom på sagen og fortalte mig, at han ser på sagen med største alvor.

 

-Min italienske kollega og jeg har aftalt et nyt møde i forbindelse med en trafikonference i Verona d. 25 oktober, og min italienske kollega gav tilsagn om, at formanden for Ansaldo’s moderselskab, Finmeccanica, vil blive bedt om at deltage i mødet.