Benzinpriserne contra takstudviklingen i den kollektive trafik

22. juni 2005

Jyllands Posten har den 22. juni bragt en historie med en sammenligning mellem benzinpriserne og taksterne i den kollektive trafik. Det fremgår heraf, at mens benzinpriserne er faldet i de seneste 25 år, så er taksterne i den kollektive trafik i de seneste 2-3 år steget voldsomt.

Transport- og energiminister Flemming Hansen udtaler i den anledning:

-Jeg har noteret mig, at Jyllands Posten den 22. juni har bragt en historie om prisforskellene mellem benzinpriserne og taksterne i den kollektive trafik. Der er sådan set ikke tale om nogen nyhed, da det er en prisforskel, man længe har vidst eksisterende. Generelt vil jeg også gøre opmærksom på, at sammenligningen ikke nødvendigvis er helt retvisende. For eksempel er omkostningerne ved at bruge bilen jo langt mere end blot benzinudgifterne.

-Ansvaret i den kollektive trafik er i dag fordelt sådan, at man lokalt – f.eks. i et amtsligt trafikselskab - har ansvaret for at fastsætte taksterne i den del af den kollektive trafik, som foregår indenfor trafikselskabets græn-ser. For den trafik, der foregår på tværs af trafikselskabsgrænserne fastsætter staten, gennem DSB eller ARRIVA, taksterne.

-Jeg kan konstatere, at man flere steder lokalt igennem en længere årrække har valgt at prioritere sådan, at taksterne er steget mere end pris- og lønudviklingen. Det er ikke regeringens politik, og derfor har vi i forhandlingerne med amterne og kommunerne vedr. 2005 og 2006 henstillet til, at kommunerne og amterne holder takstudviklingen i ro. I den forbindelse har vi givet muligheder for at man lokalt kan optage lån mhp. at håndtere ekstraordinære omkostningsstigninger, der ellers ville have givet sig udslag i takststigninger. I statens togtrafik har vi prioriteret anderledes, og her følger de gennemsnitlige takster i henhold til vores kontrakter med DSB og ARRIVA altid pris- og lønudviklingen.

-Takstnedsættelsestilskuddet blev indført i 1997 og fjernet igen i 2004. Det er korrekt, at fjernelsen af takstnedsættelsestilskuddet i 2004 har haft en effekt, men det forklarer selvsagt ikke udviklingen i den 25-årige periode, som omtales i Jyllands Posten den 22. juni. Tilskuddet blev givet for at sænke priserne med 10 pct., og når det så fjernes igen kan det i sig selv begrunde, at prisen vender tilbage til det niveau, den ville have været uden tilskuddet. Men jeg kan jeg ikke se, hvordan fjernelsen af et tilskud til en 10-procents takstnedsættelse kan forklare de takststigninger, der har ligget væsentligt over 10 pct.

-Der var flere årsager til, at regeringen besluttede at afskaffe takstnedsæt-telsestilskuddet. Den væsentligste var, at ordningen ikke havde nogen nævneværdig effekt på brugen af kollektiv trafik. Derfor mente regeringen, at de ca. 360 mio. kr., som staten årligt brugte på ordningen, skulle anvendes på andre områder hvor effekten var større. På den baggrund besluttede vi at anvende takstnedsættelsesmidlerne til delvis finansiering af en forbedring af jernbaneinfrastrukturen.

-Regeringen finder det vigtigt, at prisudviklingen i den kollektive trafik fremover holdes i ro, og jeg skal bemærke, at i forbindelse med den ved-tagne lov om trafikselskaber lægges der op til et loft over takststignin-gerne i hele den kollektive trafik. Her regner vi med at tage udgangs-punkt i det takststigningsloft, som gælder i den statslige togtrafik i dag. Spørgsmålet belyses yderligere i det udvalg om fremtidens takstsystemer, som regeringen har igangsat.