Gå til hovedindhold

Sammenhæng mellem Storebæltsbroen og færgeruter fremgår af Lov om færgefart

Indhold

    Ritzaus Bureau skriver i et nyhedstelegram i dag, at transport- og energiministeren i et lovforslag lægger op til, at sammenhængen mellem Storebæltsbroen og færgeruterne nord og syd for broen skal fjernes. Ritzau skriver angiveligt dette, fordi der i et nyt lovforslag om Sund og Bælt Holding A/S, fremsat den 27. april 2005, ikke indgår en paragraf om færgeruter.

    Transport- og Energiministeriet vil gerne oplyse, at den paragraf om færgeruter, der omtales i Ritzaus nyhedstelegram, i 1999 blev overført til Lov om færgefart.

    I Lov om færgefart af 2. juni 1999 fremgår det af paragraf 2, stk. 4:

    ”Trafikministeren kan pålægge A/S Storebæltsforbindelsen i et nærmere fastsat omfang at opretholde en bilfærgerute mellem Sjælland og Jylland over Kattegat og en bilfærgerute mellem Spodsbjerg og Tårs.”

    Ritzaus oplysninger i nyhedstelegrammet beror således på en misforståelse.