Flemming Hansen besøger Grønland

Transport- og energiminister Flemming Hansen besøger i dagene 6.-9. august Grønland. Under besøget vil ministeren bl.a. blive orienteret om Grønlands syn på råstoffer i undergrunden, situationen for energiforsyning og den grønlandske infrastruktur.

06. august 2007

En del af besøget foregår i Ilulissat (Jakobshavn) og arrangeres af Råstofdirektoratet under landsstyreområdet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer. Her vil landsstyremedlem Kim Kielsen være vært og orientere ministeren om status på kulbrinte- og mineralefterforskningen i Grønland.

I Nuuk vil ministeren mødes med landsstyremedlem Siverth K. Heilmann, som sidder i Landsstyreområdet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, der bl.a. dækker vand- og energiforsyningen i Grønland. Her vil ministeren blive orienteret om nogle af de udfordringer, som energiproduktion og -forsyningen byder på i Grønland.