Transport- og energiminister Jakob Axel Nielsens kommentarer til nyt Dash-uheld:

27. oktober 2007

- Dash 8 flytypen er groundet af både de skandinaviske luftfartsmyndigheder og af SAS selv.

-Det er både beskæmmende og frustrerende at det kan ske igen. Man må virkelig prise sig glad for at der tilsyneladende ikke er sket noget med passagerne.

-Havarikommissionen er allerede gået igang med deres undersøgelser. Og jeg håber at de arbejder ligeså hurtigt som sidst. Vi skal have sagen opklaret helt til bunds.

-Allerede nu tages der kontakt til EASA, som er den myndighed der har ansvaret for denne flytypes typecertifikat. Man må jo spørge sig selv om der er grundlag for, at dette fly overhovedet har et sådan certifikat.