Invitation til pressen: Dansk-tysk traktat om Femern Bælt-forbindelsen underskrives

På næste onsdag den 3. september 2008 mødes transportminister Carina Christensen med den tyske forbundsminister for transport, byggeri og byudvikling, Wolfgang Tiefensee, i København. På mødet vil de to ministre indgå en endelig aftale om at etablere den faste forbindelse over Femern Bælt.

26. august 2008

Mødet afsluttes med pressemøde. Under pressemødet vil de to ministre underskrive den dansk-tyske traktat om Femern Bælt-forbindelsen.

Pressemødet starter klokken 11.30, og foregår hos By og Havn, Nordre Toldbod 7, DK - 1013  København K.

Tilmelding til pressemødet sendes til pressechef i Transportministeriet, Jesper Damm Olsen, på mailadressen jdo@trm.dk