Silkeborg motorvejen - politisk aftale om Kombilinien

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har i dag truffet beslutning om, at motorvejen ved Silkeborg skal forløbe i Kombilinien.

26. juni 2008

Partierne har indgået en politisk aftale om, at regeringen fremsætter et forslag til anlægslov for motorvejen ved Silkeborg i Kombilinien inden udgangen af 2008.

Samtidig har forligskredsen imødekommet Dansk Folkepartis ønske om, at arealreservationerne for Resendallinjen og Ringvejslinjen omgående skal ophæves. Forligskredsen vil efter sommerferien drøfte den endelige udformning af anlægget og tidsrammen for projektets gennemførelse.

Med aftalen har 20 års diskussion om, hvor motorvejen ved Silkeborg skulle ligge, fundet sin afklaring.

Kontakt:

Transportminister Carina Christensen (K) – kontakt pressechef Jesper Damm Olsen: 33 92 43 02 alt. 40 85 93 88

Kristian Pihl Lorentzen (V): 33 37 45 60

Henriette Kjær (K): 33 37 42 09

Kim Christiansen (DF): 33 89 25 12

Johs. Poulsen (RV): 33 37 47 13