Rapport fra lokomotivførerudvalget: Flere skal kunne blive lokomotivførere i fremtiden

10. juni 2009

Rekrutteringen til lokomotivføreruddannelsen skal gøres væsentlig bredere og kravene lempes, lyder anbefalingen fra udvalget om rekruttering af lokomotivførere.

Danmark oplevede gennem 2007 -08 mangel på lokomotivførere i en sådan grad, at det førte til aflysninger og forstyrrelser af togtrafikken. Derfor nedsatte transportministeren et udvalg, der skulle komme med anbefalinger til at løse rekrutteringsproblemet. Udvalget har i dag offentliggjort sine anbefalinger.

Kravene til en lokomotivfører skal gøres tidssvarende og i tråd med EU's krav, lyder anbefalingen. Samtidig bør kravene lempes, og der skal gøres mere for at tiltrække kvinder og nydanskere, som stort set ikke findes blandt lokomotivførerne i dag.

Transportminister Lars Barfoed udtaler: 

- Udvalgets anbefalinger viser, at snærende krav i overenskomsten mindsker rekrutteringsgrundlaget. Derfor opfordrer jeg parterne til at tage fat om denne forhindring snarest. Nogle af anbefalingerne til regelforenkling og EU-harmonisering er meget konkrete, og dem vil jeg tage initiativ til hurtigst muligt sættes i værk. Og så er der nogle spændende forslag om flere arbejdssprog på jernbanen, som jeg gerne vil se nærmere på.

Undervisningsminister Bertel Haarder udtaler:

- I uddannelsessystemet skal vi naturligvis sikre lige uddannelsesmuligheder for alle befolkningsgrupper. Vi skal fjerne barrierer i uddannelsessystemet, som vanskeliggør ligestilling og integration. Det er vi heldigvis nået rigtig langt med inden for mange brancher på håndværks- og transportområdet. Men de utidssvarende overenskomstkrav forhindrer, at det sker for lokomotivførere. Herudover peger udvalget på behovet for at justere selve lokomotivføreruddannelsen, så den vægter kunderne mere end teknikken. Det vil jeg naturligvis tage initiativ til.

Lokomotivførerudvalget består af Trafikstyrelsen, Undervisningsministeriet, DSB, Banedanmark, DI Transport og Danske Regioner. Dansk Jernbaneforbund valgte at udtræde fra udvalget efter kort tid.

Udvalgets rapport kan downloades på www.trafikstyrelsen.dk.

For yderligere oplysninger:

- Pressechef Jesper Damm Olsen, Transportministeriet,
tlf. 33 92 43 02

- Pressesekretær Ingeborg Nielsen, Undervisningsministeriet, tlf. 33 92 50 09

- Sikkerhedsdirektør Jesper Rasmussen, Trafikstyrelsen,
tlf. 72 26 70 10

Fakta: Udvalgets anbefalinger

  1. Ansættelseskravet bør fjernes som sikkerhedskrav (Trafikstyrelsen), selv om det bibeholdes som adgangskrav til uddannelsen (Undervisningsministeriet). Arbejdsmarkedets parter har et stort ansvar for at smidiggøre overenskomsten, der definerer snævre adgangskrav.
  2. Danske krav til uddannelsen bør af konkurrencehensyn ligge så tæt på EU-kravene som muligt. For eksempel er en folkeskoleuddannelse tilstrækkelig som uddannelsesbaggrund. Danske virksomheder kan så enkeltvis og kollektivt fastsætte særlige ansættelseskrav, for eksempel bør krav til personhøjde overgå til virksomhederne.
  3. Der bør igangsættes et arbejde med at justere uddannelsens indhold, så den matcher fremtidens behov. Blandt andet bør serviceorientering få større vægt.
  4. Grupper som kvinder og nydanskere er stort set ikke repræsenterede blandt lokomotivførere. Bredere adgangskrav og justering af uddannelsen vil tiltrække flere, men virksomhederne bør også selv gøre en aktiv indsats.
  5. Det anbefales, at der indføres simulatortræning i praktikperioderne, hvis den nødvendige finansiering kan tilvejebringes. Det kan øge sikkerheden og effektivisere uddannelsen.
  6. Trafikstyrelsen bør harmonisere de erhvervspsykologiske testkrav i samspil med branchen for at skabe klarhed om kravniveau.
  7. Banedanmark bør konkretisere EU-kravet til sprogkundskaber i samspil med Trafikstyrelsen, så virksomhederne ved, hvilke danskkurser udenlandske lokomotivførere skal følge.
  8. Anvendelse af flere sprog på banen bør udbredes for at øge rekrutteringsgrundlaget. Udvalget støtter Banedanmarks planer om udbredelse af tysk i Syddanmark og svensk i Østdanmark og på længere sigt også engelsk som generelt andetsprog. Det anbefales, at der forhandles med nabolandene for at opnå gensidig brug af hinandens sprog.