Transportministeriet beregner transportens miljøpåvirkning

Rådgivningsvirksomheden COWI har for Transportministeriet udarbejdet en rapport, som samler den nyeste viden om transportens miljøpåvirkning.

15. oktober 2010

De nye tal viser at der er stor forskel på, hvordan en rejse påvirker omgivelserne. Det afhænger af transportmidlet, typen af brændstof, hvor mange der rejser sammen mv. Tabellen nedenfor sammenligner både rejsetiden og CO2-udledningen for en række rejserelationer, hvor der er mulighed for at anvende både bil, tog og fly.

Tabel 1: Rejsetid og klimapåvirkning for rejser med tog, bil og fly mellem udvalgte destinationer*

Rejsetid og klimapåvirkning for rejser med tog, bil og fly mellem udvalgte destinationer
(klik for større billede)

* De valgte forudsætninger for de konkrete beregninger af rejsernes klimapåvirkning fremgår af boks 1 nedenfor.

Yderligere oplysninger om rapporten kan fås ved henvendelse til Kontorchef Tine Lund Jensen, 3392 4367. Du kan også downloade rapporten.

 

Boks 1: Beregningsforudsætning

Tog  IC-3 tog (dieseldrevet) med belægningsgrad på 55 pct. Der er i eksemplet regnet med et dieseltog frem til Lunderskov og med eltog resten af vejen til Sønderborg. Såfremt der køres med el-tog hele vejen København-Sønderborg, kan CO2-udslippet opgøres til 7 kg pr. person. Emissioner opgjort i TEMA 2010. Rejsetid: www.dsb.dk
Fly ATR 72 (propel) med plads til 68 personer og Boeing 737 (jet) med plads til 148 personer. Belægningsgrad på 60 pct. Rejsetid: www.cimber.dk og www.norwegian.dk. Der er tillagt 20 minutter til ordinær rejsetid, idet der på alle indenrigsflyvninger forudsættes 20 minutter til check ind mv. Det er forudsat, at jetfly er 5 minutter hurtigere end propelfly på alle strækninger. Emissioner opgjort i TEMA 2010.
Bil Gennemsnitlig belægning på 1,5 passagerer i bilen. Emissioner opgjort i TEMA 2010. Rejsetid: www.rejseplanen.dk. Elbiler: det er forudsat, at batteriet har en rækkevidde på 150 km, og at en lynopladning tager 30 minutter.
Destination Der er kun regnet med rene strækninger, hvor turen starter og ender på stationen eller i lufthavnen. Der er ikke taget højde for, at ovenstående strækninger ofte indgår i en længere transportkæde.