Åbning af ny motorvej Brande-Give, 1. etape af motorvejen til Frederikssund samt bedre vejforbindelse til Esbjerg Havn

Motorvejen mellem Brande og Give åbnes af transportministeren fredag den 11. november 2011.

10. november 2011

I hovedstadsområdet åbner 1. etape af Frederiksundsmotorvejen den 15. december på strækningen fra Motorring 3 og til Motorring 4.

Ved motorvej E 20 (Kolding-Esbjerg) åbner en forbindelsesvej ned til Esbjerg Havn den 19. november.

Transportminister Henrik Dam Kristensen udtaler:

- Jeg er både glad og stolt over, at det er lykkedes os at åbne nye vejprojekter op mod et år før planlagt.

- De nye veje vil være til stor gavn for trafikanterne og erhvervstrafikken både lokalt og regionalt. Det er et godt grundlag for mobilitet og økonomisk vækst – og det har vi brug for lige nu.

- Der er grund til at rose Vejdirektoratet for effektiv og solid projektstyring, herunder samarbejdet med de mange entreprenører.