Presseinvitation til "Bedre mobilitet - Konference om en trængselsafgift i Hovedstaden"
Pressen inviteres hermed til at deltage i ”Bedre mobilitet – konference om en trængselsafgift i Hovedstaden”.
30. nov. 2011

Konferencen afholdes:
mandag den 5. december 2011 kl. 10-16
i Mogens Dahl Koncertsal, Snorresgade 22, 2300 København S.
Regeringen planlægger at fremsætte et lovforslag om en trængselsafgift i hovedstadsområdet i begyndelsen af 2012. Transportministeren inviterer således Folketingets Transportudvalg, borgmestre på Sjælland og i hovedstadsregionen samt en række interesseorganisationer og aktører i transportbranchen til at debattere, hvilke problemstillinger og perspektiver der er for en kommende trængselsafgift i hovedstadsområdet.
Konferencen sætter fokus på centrale spørgsmål vedrørende en trængselsafgift, herunder:
- Visioner for en bedre mobilitet i hovedstadsområdet
- Miljøundersøgelser i forbindelse med en trængselsafgift
- Udenlandske erfaringer med trængselsafgiftssystemer
Pressen er velkommen til at overvære hele konferencen eller dele af den. Tilmelding kan ske til pressechef, Jesper Damm Olsen på mail: jdo@trm.dk senest fredag den 2. december 2011.
Se foreløbigt program, deltagerliste og kort over mulige linjeføringer, hovedmodeller.
Med venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen