Gå til hovedindhold

Presseinvitation til statuskonferencen for de strategiske analyser 2012

Pressen inviteres til at deltage i årets statuskonference for de strategiske analyser, hvor temaet er: Prioriteringer og finansieringsmæssige udfordringer for fremtidens infrastruktur

Indhold

    Pressen inviteres til statuskonferencen for de strategiske analyser 2012, som finder sted:

    Mandag den 26. november 2012, kl. 9.30 – 16.00
    på Hotel Opus Horsens, Egebjergvej 1, 8700 Horsens

    De strategiske analyser blev igangsat med transportaftalen i 2009 og afsluttes næste efterår. Analyserne skal danne grundlag for den strategiske prioritering af en række af de meget store infrastrukturprojekter, der drøftes i disse år. Det gælder f.eks. nye forbindelser mellem landsdelene, nye vejkorridorer i Jylland og på tværs af hovedstadsområdet samt realisering af Timemodellen for jernbanetrafikken.

    Årets statuskonference sætter fokus på centrale spørgsmål vedrørende prioritering og finansiering af fremtidens infrastruktur, herunder:

    • Hvordan kan vi udvikle fremtidens transportløsninger?
    • Hvordan kan vi finansiere og organisere fremtidens infrastruktur?

    Jeg har inviteret landets borgmestre og regionsrådsformænd, Folketingets Transportudvalg, udenlandske eksperter, forskere og interesseorganisationer på transportområdet til at deltage i debatten.

    Pressen er velkommen til at overvære hele konferencen eller dele af den.

    Tilmelding skal ske til pressechef Jesper Damm Olsen, Transportministeriet, på mail jdo@trm.dk senest fredag den 23. november 2012 kl. 10. 

    Flere oplysninger om de strategiske analyser kan findes på www.trm.dk under temaer.

    Med venlig hilsen

    Henrik Dam Kristensen