Gå til hovedindhold
Nyhed

Rapport understreger vigtigheden af dansk-tysk samarbejde

Den dansk-tyske transportkommission har fremlagt en rapport, der understreger vigtigheden af et fortsat tæt samarbejde.

16. nov. 2015

Indhold

    Den dansk-tyske transportkommission har netop offentliggjort en samlet afrapportering af infrastrukturprojekter med dansk-tysk interesse omkring Jyllandskorridoren. 

    Rapporten er resultatet af et tæt samarbejde i den dansk-tyske transportkommission. Målet med kommissionens arbejde har været at sætte fokus på infrastrukturprojekter med fælles dansk-tysk interesse. 

    Transport- og bygningsminister, Hans Christian Schmidt, udtaler: 

    - Det dansk-tyske samarbejde gennem en stærk infrastruktur er vigtigt for at udvikle og styrke begge vores samfund. Kommissionens rapport er et synligt bevis på nødvendigheden af, at vi også fremover arbejder sammen om at udvikle Jyllandskorridoren med en stærk infrastruktur, siger Hans Christian Schmidt

    Den tyske transportminister i Slesvig-Holsten, Reinhard Meyer, udtaler:

    - Vi har haft et godt samarbejde i den dansk-tyske transportkommission, og det skal vi bevare og udvikle også fremover. Med rapporten har vi et godt katalog over muligheder i forhold til den grænseoverskridende infrastruktur mellem Danmark og Tyskland, siger Reinhard Meyer.