Gå til hovedindhold
Nyhed

Minister var vært ved åbent møde om udfordringer i byggeriet

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) har i dag været vært ved et åbent arrangement om transaktionsomkostninger i byggeriet.

28. mar. 2017

Indhold

    Høje transaktionsomkostninger bliver ofte nævnt som en af årsagerne til, at det er dyrt at bygge i Danmark. På den baggrund inviterede transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen byggebranchen til et åbent arrangement om transaktionsomkostninger i byggeriet.

    Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen kvitterer for et flot fremmøde ved arrangementet:

    - Det har været et konstruktivt møde med spændende oplæg og en god debat. Jeg er blevet meget klogere på, hvilke udfordringer branchen ser med hensyn til transaktionsomkostninger i byggeriet.

    - I ministeriet arbejder vi målrettet med at mindske transaktionsomkostninger i byggeriet – både som udøvende bygherre i Bygningsstyrelsen og som regeludsteder i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Men det er selvfølgelig et fælles projekt, hvor alle aktører må bidrage aktivt for, at det kan lykkes at nedbringe transaktionsomkostningerne.

    Ole Birk Olesen ser frem til det løbende samarbejde med byggebranchen og lovede på mødet at bringe det videre til sine ministerkolleger, såfremt branchen ser udfordringer på andre ministres områder. Samtidig opfordrede han til, at branchen benytter muligheden for selv at komme med konkrete forslag – enten direkte til ministeriet eller gennem Virksomhedsforum.

    For yderligere oplysninger:
    Jan Thane, pressechef i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet: jth@trm.dk eller 20 61 01 70