Lys på livet. Liv og tryghed gennem nyt lys

Alle har ret til et godt og trygt sted at bo. Ingen skal til daglig bevæge sig rundt i deres lokalområde og føle sig begrænset af utryghed.

01. november 2015

Men nogle boligområder er utrygge og præget af kriminalitet. Det truer det lokale fællesskab, og det kan være svært at tiltrække og fastholde beboere til boligområdet.

Når der i boligområderne gennemføres tryghedsundersøgelser. peger beboerne ofte på, at der er steder, som ligger hen i mørke, og hvor beboerne efterspørger mere lys. Men ’mere lys’ er ikke nødvendigvis løsningen. Områder der ligger badet i et koldt og blændende lys kan føles fremmedgørende.

’Lys på livet’ handler om, hvad der er ‘den gode belysning’ i boligområder. Målet er en belysning, der skaber smukke boligområder og understøtter det sociale liv, og derigennem er både kriminalpræventiv og tryghedsfremmende.

Denne rapport bygger på erfaringerne fra et forsøgsprojekt i det almene boligområde Gadehavegård. Med byrummet som laboratorium er ny belysning blevet afprøvet og vurderet.

Rapporten er blevet til i et samarbejde mellem Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, Høje-Taastrup Kommune, DOLL–Greenlab for belysning, Gemeinschaft og ÅF Lighting.

Filer

pdf

Lys på livet - projektrapport

2,18 MB Download