Bytopia - redskab til måling

Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum.

15. juni 2016

Midlertidige byrum tilbyder deres brugere og lokalområdet særlige bylivskvaliteter eller liveabilityværdier. Kombinationen af sådanne værdier i et midlertidigt byrum vil være et udtryk for, hvor liveable byrummet opleves.

Liveability kan siges at bestå af de livskvaliteter eller livsmuligheder, en by tilbyder sine borgere, for at leve et godt liv. Det gode liv er imidlertid en socialt og kulturelt betinget størrelse, men liveability bliver oftest på tværs af kulturer, klasser og kategorier målt efter enten såkaldte “hårde” og “bløde” parametre.

De hårde parametre vedrører byens økonomiske klima, investerings- og udviklingsmuligheder, politiske stabilitet, sociale sammensætning og indkomstforhold, fysiske udlægning, transport og funktionalitet.

I Danmark arbejdes der i en byudviklingssammenhæng særligt efter de bløde parametre. Disse er byens sociokulturelle forhold, herunder byens offentlige liv, mulighed for rekreation, tryghed og sikkerhed, antal parker, antal meter cykelstier, arkitektoniske og æstetiske udtryk, samt bæredygtighed. Liveability i midlertidige byrum er som oftest en effekt af de bløde parametre oplistet her.

Filer

pdf

Bytopia: Redskab til måling

0,75 MB Download
pdf

Skema og måleredskab til download

0,04 MB Download