Startboligordningen

Evalueringsrapport.

28. april 2016

I 2005 igangsatte den daværende regering en undersøgelse af unges boligforhold, som havde til formål at belyse de unges boligsituation nærmere og få klarhed over, hvordan unge agerer på boligmarkedet. Denne omfattende undersøgelse blev udarbejdet af AKF (Anvendt Kommunal Forskning) og afsluttet i 2009. 

Undersøgelsen konkluderede bl.a., at der er en marginaliseret gruppe af udsatte, ressourcesvage unge, som har markante problemer med at finde en bolig på almindelige markedsvilkår.

Stabilisering af boligsituationen hænger for disse unge uløseligt sammen med andre typer af komplekse og sammenflettede udfordringer, som de unge med svage ressourcer står med. AKF-undersøgelsen konkluderede derfor, at der var behov for en helhedsorienteret indsats over for denne gruppe.

På baggrund af bl.a. resultaterne af undersøgelsen af unges boligforhold vedtog Folketinget i 2012 en lov, der muliggjorde etablering af startboliger – en indsats, der skulle styrke det forebyggende arbejde målrettet udsatte unges boligforhold. I forbindelse med satspuljeaftalen samt supplerende aftaler blev der i alt afsat 150 mio. kr. til etablering af startboliger i perioden 2012-2015. 

I alt har 29 boligorganisationer fordelt på 26 kommuner i perioden fået tilsagn om etablering af 335 startboliger med bostøtte, som forventes at løbe over de næste 15 år. Ordningen administreres af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Filer

pdf

Startboligordningen: Evalueringsrapport

1,66 MB Download
pdf

Startboligordningen: Bilagsrapport

2,06 MB Download
pdf

Startboligordningen: Idékatalog

1,47 MB Download