Sikre køretøjer skaber større trafiksikkerhed
Transport- og Boligministeriet og Færdselsstyrelsen arbejder for at skabe mere sikre køretøjer gennem brug af nye teknologier.
07. apr. 2019

Nyt sikkerhedsudstyr i personbiler, busser og lastbiler kan være med til at forhindre eller mindske konsekvenserne af sammenstød i trafikken.
På Bilviden.dk kan du læse mere om sikkerhedsudstyr i biler.
EU laver fælles regler
Regler om køretøjers indretning bliver besluttet i EU-regi. Transport- og Boligministeriet og Færdselsstyrelsen arbejder for, at nye teknologiske produkter, der kan styrke trafiksikkerheden, installeres i alle nye køretøjer på EU-plan.
Mere hjælp til chaufføren
Føreren er den vigtigste faktor for sikker færdsel, og der udvikles i disse år flere systemer til at hjælpe føreren med at styre køretøjet sikkert.