Ny dansk DSB-kontrakt sikrer passagererne markante forbedringer i togdriften

23. marts 2015

Af Magnus Heunicke (S), transportminister

Venstre har endnu engang undladt at tage ansvar for fremtidens togdrift i Danmark. Det forsøger Kristian Pihl Lorentzen (V) at forsvare ved at kaste sig ud i et faktuelt lemfældigt angreb på den netop indgåede DSB-kontrakt. Så lad mig gøre det helt klart, hvad der er op og ned i den nye aftale om fremtidens togdrift.

Med DSB-kontrakten sikrer vi både flere afgange og flere siddepladser samtidig med, at vi sikrer højere punktlighed. Vi indfører nogle meget ambitiøse mål for rettidighed, hvor vi ændrer definitionen af et punktligt tog fra seks minutters forsinkelse til tre minutter. Denne ændring har Venstre åbenbart ikke helt forstået.

Reelt set svarer kravene i den nye kontrakt til, at vi stiller krav om en punktlighed på 97,8 pct. i 2024 iffern-og regionaltrafikken målt ud fra de definitioner af punktligheden, vi har i dag. Ligesom DSB allerede i 2015 skal levere højere rettidighed end tidligere, hvilket tydeligt understreger, at vi har meget høje, men også realistiske ambitioner på passagerernes vegne.

Modsat kæmper Venstre med at få realiteterne til at passe sammen med deres ønskescenarier. Og det er ikke så let endda, for Venstres egen jernbanepolitik er fyldt med modsætninger. Venstre vil på den ene side ikke acceptere elektrificeringen i Togfonden, og på den anden side kan de ikke selv anvise alternativ finansiering. Så må konsekvensen jo være, at fremtidens jernbane i Venstres optik er baseret på specialudviklede dieseltog ligesom IC4. Venstre vil på den ene side skrotte IC4, men da man på den anden side ikke kan elektrificere, må det altså være for at købe et nyt diesel-IC4. Venstre vil på den ene side have meget bedre service og nye tog, men på den anden side spare 300 mio. kr. årligt i togtrafikken. Er De forvirret? Jeg er! Derudover hænger Venstre stadig fast i den liberale logik om, at vi skal have udbud for udbuddets skyld. Det er en forældet tilgang til togdrift, som vi tager et afgørende skridt væk fra med DSB-kontrakten.

Når vi fremadrettet skal have udbud, skal det frem for alt være for passagerernes skyld. Derfor sætter vi gang i en gennemgående analyse af udbud, som sigter på en situation, hvor al togtrafik kan være udbudt i ca. 2030. Analysen repræsenterer en pragmatisk tilgang til udbud, hvor det frem for alt skal være tilrettelagt, så brugerne oplever en forbedring af togdriften.

Og passagererne har brug for markante og klare forbedringer. I alt for mange år har passagererne levet med en forældet og gammeldags jernbane. Det laver vi nu om på med nogle historiske investeringer.

Med Togfonden øger vi kapaciteten, elektrificerer hele jernbanenettet, får hurtigere tog i hele landet og en dynamisk timemodel mellem landets største byer. Samtidig er vi i fuld gang med at skifte de forældede signalsystemer ud med helt nye, som vil give større regularitet.

DSB-kontraktens mål om flere afgange og siddepladser samt højere punktlighed er den naturlige forlængelse af disse nødvendige investeringer, som sikrer passagererne markante og tiltrængte forbedringer.