Bred politisk opbakning til takstharmonisering

Dagbladet

14. november 2016

Af  Hans Christian Schmidt (V), transport-og bygningsminister.

STEVNS SJÆLLAND: Da jeg i sin tid satte mig i stolen som minister for landets transportpolitik, overtog jeg en opgave fra den tidligere regering om at få ryddet op i takststrukturen for den kollektive trafik på Sjælland. Det var en opgave, den tidligere regering havde siddet overhørig, og det resulterede i, at Statsrevisorerne gav en alvorlig kritik af takstsystemet.

Kritikken, som bl. a. blev fremført i medierne af Statsrevisorernes formand Peter Larsen (SF), gik på, at prisen for en rejse er svær at gennemskue for pendlere og andre, der rejser med den offentlige transport.

Alle vidste, at der ikke ville være tale om en nem løsning på problemet, fordi nogen ville blive ramt af det. Det er nok også derfor den tidligere regering undlod at tage fat om nældens rod. Men samtidig var vi nødt til at gøre noget.

Det er trafikvirksomhederne der fastsætter taksterne for de billetter, de sælger. Vi lod det derfor være op til trafikselskaberne at nå til frem til en fælles løsning, der vil gøre takstsystemet mere enkelt. På trods af en vanskelig proces er Movia, DSB og Metroselskabet blevet enige om en model, som både Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre har bakket op omkring.

Trafikselskaberne har altså -med bred politisk opbakning - indført en model, som de mener, vil rydde op i den nuværende takstjungle, hvor det kan være uigennemskueligt for borgerne at finde rundt i priserne for den kollektive trafik.

Grundet den brede politiske opbakning undrer det mig, når jeg her i avisen kan læse, at SF's gruppeformand, Jacob Mark, som altså repræsenterer et parti, der står bag trafikselskabernes model, angiveligt vil indkalde mig til et samråd om samme emne, som han nu udtrykker stor bekymring for.

Takst Sjælland-reformen træder i kraft i januar 2017, og trafikselskabernes tanke bag er, at hele Sjælland bliver et sammenhængende takstområde. Trafikselskaberne har oplyst, at det altid vil være billigere at rejse med rejsekort end at købe en almindelig enkeltbillet.

Og hvis vi rejser mere end cirka 26 gange på den samme strækning hver måned, så skal vi købe et periodekort. Det er til at forstå.

Men når trafikselskaberne harmoniserer taksterne for hele Sjælland, vil der uundgåeligt være nogle, der får højere priser og nogle, der får lavere priser. Før trafikselskabernes harmonisering af taksterne betalte man forskelligt for at rejse samme antal zoner. Nogle passagerer har derfor oplevet at få ekstraordinært billige billetter i forhold til andre, fordi de tilfældigvis bor på den rigtige side af grænsen til hovedstadsområdet.

Med harmoniseringen vil trafikselskaberne gøre det mere rimeligt, så der er mere sammenhæng mellem rejselængde og pris.

De seneste konsekvensberegninger viser heldigvis, at hele 96 pct. af kunderne på Sjælland får lavere priser eller prisstigninger på højst 5 pct. Men jeg forstår godt, at det er meget frustrerende for dem, som oplever prisstigninger.

I forlængelse af Jacob Marks kritik af aftalen minder jeg bare om, at tra-fikselskaberne faktisk har fundet en særlig løsning for pendlere mellem Stevns og København efter ordførermødet i december 2015, hvor ordførerne bakkede op om den fremlagte model.

Parterne bag Takst Sjælland er nemlig blevet enige om en særlig lempelse gældende for lange pendlerrejser, som omfatter Store Heddinge og Rødvig. SF bakkede op om en aftale, der betød prisstigninger på 48 procent for pendlerrejser til København, men den er efterfølgende blevet reduceret til 30 procent.

Det er naturligvis ærgerligt, at det er nødvendigt at indføre prisstigninger for nogen, og jeg har fuld forståelse for de frustrationer, det medfører. Det var både Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre fuldt og helt klar over, da vi begyndte arbejdet med takstharmoniseringen.

Men jeg vil nu gerne opfordre SF til, at man står ved de aftaler, man har indgået.

Også når konsekvenserne rammer.