Tale til DI Bygs årsdag

Det talte ord gælder

31. oktober 2017

Mange tak for invitationen til at deltage her i dag.

Jeg er glad for at være her til en årsdag, hvor nogle af byggeriets udfordringer bliver taget op.

Der har gennem den seneste tid været en del medieomtale af optimismen i byggebranchen – der er gang i hjulene i byggeriet i Danmark, og ordrebøgerne bliver fyldt op. 

Det er noget, vi alle sammen kan glæde os over. 

Og vi skal fortsætte denne gode udvikling og ikke lade det blive en sovepude. Vi skal hele tiden være på mærkerne for at sikre fortsat udvikling af branchen.

Evnen til at levere løsninger, der er internationalt konkurrencedygtige på både pris og kvalitet, er afgørende for den danske byggebranches fremtid. 

Byggeriet udgør en stor del af samfundsøkonomien, og vi har brug for en effektiv byggebranche, hvis der skal sikres vækst og velfærd i fremtiden.

Som byggeriets minister er det min klare ambition, at det skal være lettere at bygge i Danmark. 

Vi skal stræbe efter mindst muligt bureaukrati. 

Borgere og virksomheder skal kun møde de krav, der er nødvendige for at sikre et godt, sundt og sikkert byggeri. 

Det indebærer enklere regler, mindre bureaukrati, og at der er rum til forskellige løsninger i byggeriet.

Vi skal ikke have danske særregler. De danske krav til byggeriet skal forenkles og strømlines krav i vores nabolande.

Vi arbejder derfor løbende med at øge brugen af fælles europæiske standarder i byggeriet, hvor det er muligt. 

Med ændringen i 2016 af kravene til såkaldte højlagere har vi således taget konkrete skridt til at sikre, at det ikke skal være forældet regulering, som er skyld i, at der bygges store lagerbygninger på den anden side af Øresund frem for i Danmark.

Ændringer i bygningsreglementet 
De seneste ændringer i bygningsreglement, som trådte i kraft 1. juli 2017, har allerede gjort det lettere og billigere at bygge for den almindelige boligejer. 

F.eks. kan såkaldte sekundære bebyggelser såsom carporte og garager lettere opføres uden ansøgning om en byggetilladelse.

Derudover er kravet om niveaufri adgang ved indgangsdørene til almindelige parcelhuse blevet ændret, så der alene skal forberedes til niveaufri adgang ved én yderdør. 

Det giver øget frihed for den enkelte husejer. 

Vi har også fjernet kravet om, at man skal etablere elevator, hvis man foretager ombygninger i eksisterende etageboliger. 

Det kan f.eks. være, hvis man gerne vil inddrage et tørreloft til at lave studiolejligheder i byerne.

Foruden ændringen af bygningsreglementet i juli, er vi er på trapperne til en større ændring i bygningsreglementet – BR18.

Ændringen skal understøtte intentionerne om, at det skal være enklere at bygge samtidig med, at fokus på sikkerheden og sundheden i byggeriet fastholdes.

Det er mit indtryk, at der hos byggeriets parter er en generel tilfredshed med, at BR18 i endnu højere grad vil have funktionsbaserede krav. 

Funktionskrav kan ses som et værn mod formynderisk detailstyring af, hvordan byggeriet skal udføres.

Derfor glæder det mig, når f.eks. Dansk Industri giver udtryk for, at bygningsreglementet konsekvent bør baseres på funktionskrav.

Flere funktionskrav vil gøre de danske byggeregler mere fleksible og give muligheder for innovative løsninger, samtidig med at der bygges sundt og sikkert.

Med BR18 vil byggeriet også få et mere gennemskueligt og tilgængeligt regelsæt som resultat af den nye struktur for bygningsreglementet. 

F.eks. adskilles vejledningsteksten fra kravteksten i bekendtgørelsen. Det betyder helt lavpraktisk, at det bliver helt klart, hvad der er krav, og hvad der er vejledning. Aktuelt kan man som bygherre godt blive mødt med varierende udlægninger af, hvilke krav der gælder afhængigt af, hvor i landet man bygger.

Certificeringsordningen
Som I ved, indfører vi også en certificeringsordning for den tekniske byggesagsbehandling.

Den tekniske byggesagsbehandling er i dag præget af, at bygherrer risikerer at møde forskellige og uforudsete dokumentationskrav fra kommunen. 

Det kan forsinke byggeprojektet og medføre unødvendige omkostninger. 

Det skal den nye certificeringsordning blandt andet gøre op med.

Tekniske løsninger på brand- og konstruktionsområdet vil skulle varetages af certificerede rådgivere. 

På den måde bliver ansøgere ikke bliver mødt med forskelligartede krav og kompetenceniveauer alt efter, hvilken kommune byggesagsbehandlingen foregår i.

Og det bliver bygherrens ansvar at indsende dokumentation for, at de øvrige tekniske forhold er opfyldt ved færdigmeldingen af byggeriet. 

Bygherren skal sammen med sine rådgivere f.eks. sørge for, at der gennemføres funktionsafprøvninger af en række bygningsinstallationers ydeevne.

Det gennemføres for at dokumentere, at bygningsreglementets krav er overholdt.

Med andre ord vil byggesagsbehandlingen ensartes og strømlines på tværs af kommunerne. Det er der en masse fordele i. 

Det vil give mulighed for at holde omkostningerne nede og udnytte stordriftsfordele.

Men det vil også sikre et højt kompetenceniveau, når det er certificerede rådgivere, der på brand- og konstruktionsområdet skal dokumentere, at bygningsreglementets tekniske bestemmelser overholdes i det komplicerede byggeri. 

Dermed vil fastholdelse af bygningers sikkerhedsniveau gå hånd i hånd med en øget effektivitet i byggeriet.

Jeg håber, at en masse rådgivere vil gribe mulighederne i de ændrede regler og indgå i en mere konkurrencedrevet byggeproces, så vi kan innovere mod billigere og bedre løsninger.

Lov om offentlig byggevirksomhed
For regeringen er det vigtigt, at der er fokus på effektivitet og færre regler i byggeriet. 

Som led i regelforenklingsprocessen foreslår vi at ophæve lov om offentlig byggevirksomhed.

Formålet med ophævelsen er nævnt at skære ind til benet og fjerne regulering, der ikke fremmer et omkostningseffektivt byggeri.

Vi har en målsætning om, at det offentlige er effektiv i sin byggevirksomhed og går foran i udvikling og afprøvning af nye metoder og teknologier. 

Vi vurderer, at denne målsætning fremadrettet bedst understøttes af dynamiske og operationelle vejledninger. 

Vejledningerne skal give de offentlige myndigheder mulighed for – på en mere fleksibel måde og i samspil med markedet – at bygge mere effektivt og med færre omkostninger.

Lovforslaget om ophævelse af lov om offentlig byggevirksomhed har – allerede inden det blev sendt i offentlig høring – givet anledning til reaktioner fra branchen. 

Jeg har derfor inviteret byggeriets brancheorganisationer til et møde, hvor vi skal drøfte den planlagte ophævelse. 

Internationale standarder og et effektivt offentligt byggeri
Et andet område, hvor vi kan forbedre effektiviteten og konkurrencen i byggeriet, er brugen af internationale standarder.

Vi skal grundlæggende stadig have færre nationale særregler, der hæmmer handel og konkurrence på tværs af landegrænser. 

Derfor foregår der et løbende arbejde i mit ministerium med at erstatte nationale standarder med tilsvarende europæiske standarder.

De offentlige bygherrer kan også blive bedre i udbudsprocessen. 

De skal f.eks. være bedre til at udnytte de muligheder, der ligger i de nye, fleksible udbudsformer. 

Disse former for udbud kan bidrage til tidligt samarbejde. 

Det giver typisk et bedre byggeri – og ofte til en bedre pris, fordi der er færre overraskelser undervejs. 

Virksomhederne skal også opleve en bedre proces. Derfor ser vi på, hvordan deres omkostninger ved at byde på offentlige byggerier kan reduceres.

Vi vil også se på, hvordan kommunerne kan opbygge en mere professionel bygherrefunktion.

Vi er i den forbindelse i gang med en vejledningsindsats om fleksible udbud, der særligt er rettet mod de offentlige bygherrer.

Sidst på året vil der foreligge skabeloner og eksempler på best practice, som kan være med til at vise vejen for et effektivt udbudsmateriale ved byggeopgaver. 

Det vil reducere transaktionsomkostningerne ved offentlige udbud og gavne både tilbudsgivere og ordregivere.

Analyse af udbud og efterspørgsel
Ligesom i mange andre lande er der en høj grad af urbanisering i Danmark. 

Flere danskere flytter til byerne, og mange flytter til Hovedstaden, hvor efterspørgslen efter boliger dermed øges.

Det skaber et større pres på byerne. 

I kan sammen med de øvrige aktører i byggebranchen give os svarene på, hvordan man skaber plads til flere mennesker i byerne. 

Og byggebranchen kan hjælpe med at finde den gode løsning for folk, der gerne vil bo mindre, men ikke ønsker at gå på kompromis med kvaliteten i boligen. 

Vi skal i den forbindelse væk fra tankegangen om, at småt er lig med ringere kvalitet. I stedet skal der arbejdes med kreative løsninger, så de små boliger har samme kvalitet som større boliger.

I dag har nogle f.eks. fokus på at bo på et mindre areal end tidligere – men med de samme funktioner i boligen. 

Det kan være en mulig fremtid med større økonomisk frihed og mindre fokus på materielle goder, der driver ønsket om at bo mindre. 

Men det kan også være ønsket om at bo i en by, hvor man bor tættere, men mere centralt, der gør, at den enkelte ønsker at bo på færre kvadratmeter end hidtil.

Virkningen af udbud og efterspørgsel gælder således også på boligmarkedet. Den øgede efterspørgsel i byerne har ikke været modsvaret af et tilsvarende udbud af boliger, hvilket har haft en stor stigning i boligpriserne som naturlig konsekvens. 

Jeg har et ønske om at få genskabt balancen på boligmarkedet ved at sikre et større udbud af boliger. 

Udover den boligpolitiske effekt vil et øget udbud af boliger bidrage til at sikre en mere dynamisk og social afbalanceret indbyggersammensætning – en sammensætning med plads til forskellige grupper på tværs af borgernes alder, uddannelse, økonomiske forhold eller sociale baggrund.    

Problemet med utilstrækkeligt udbud af boliger er især kendetegnende for storbyerne, herunder hovedstaden. 

Den aktuelle boligmangel er dog ikke et nyt fænomen. 

Boligudbuddet har før haft svært ved at følge med udviklingen i boligbehovet blandt andet, fordi der ikke er vist rettidigt omhu gennem brug af planlægning samt ved at fjerne barrierer eller skabe incitamenter for at sikre et boligmarked i balance. 

Det er ikke et problem, der kan løses over natten. 

Men jeg vil gerne tage hul på diskussionen om, hvad vi kan gøre for at sikre et større udbud af boliger og dermed knække kurven for de stigende boligpriser. 

Derfor har jeg igangsat en analyse, som nærmere skal undersøge både efterspørgsel- og udbudssiden af boligmarkedet. 

Analysen skal blandt andet give svar på, om der er nogen instrumenter, som vi politikere kan tage i brug for at øge udbuddet af boliger eller fjerne barrierer for, at det sker af sig selv. Jeg forventer, at resultaterne af analysen foreligger omkring årsskiftet.

Afslutning
Jeg ser frem til, at det nye bygningsreglement og de afbureaukratiseringer, der ligger i det, kan komme ud og virke.

Vi vil fra vores side løbende samle erfaringer og evaluere de nye regler og sørge for, at de lever op til deres formål.

Men vi har også brug for at trække på den store viden og vilje, der er i byggebranchen, når der skal evalueres og vejledes.  

Kun sådan vil byggeriets rammevilkår understøtte udviklingen mod mere erhvervsvenlighed og større produktivitet. 

Jeg ønsker, at det skal være enklere at bygge i fremtiden. 

Og jeg ønsker, at reglerne er tidssvarende og meningsgivende, så private entreprenører, bygherrer og rådgivere får friere tøjler til at skabe den udvikling, der er behov for, så vi kan bygge mere for mindre. 

Her til sidst vil jeg gerne understrege, at byggebranchens produktivitet ikke kan håndteres igennem ændringer i regulering alene.Der er en lang række forhold, hvor branchens egen indsats er af helt afgørende betydning. 

Derfor er det godt med et fokus på produktivitet på en dag som denne. 

I har fået input med forskellige vinkler, og forhåbentligt inspirerer det til, at der bygges mere for mindre.

Og med det vil jeg gerne takke for ordet.