Tale ved advokatfirmaet Bech-Bruuns konference om fremtidens transport

Det talte ord gælder

07. juni 2017

Tak for invitationen til at deltage med et oplæg i dag.

Jeg er selv meget optaget af fremtidens transportsystemer, og jeg tror, at den selvkørende teknologi kan give os et helt nyt syn på, hvad en bil er, og hvad den kan bruges til.

Skal man sige det lidt flot, bliver bilen i endnu højere grad end i dag et redskab i menneskets og samfundets tjeneste.

Selvom biler er dyre, er vi glade for dem.

Der er i dag ca. 2,5 mio. personbiler i Danmark.

Ser vi nogle år ud i fremtiden, er det sandsynligt, at der vil være forskellige typer intelligente delebilordninger.

I forhold til i dag kan flere danskere derfor få deres behov for transport dækket uden nødvendigvis selv at eje en bil. Det, mener jeg, er en god udvikling.

Og det er der flere årsager til.

Det er blandt andet ikke særligt rationelt, at noget så kostbart som en bil i gennemsnit står parkeret 23 timer i døgnet.

Jeg tror også, at de mange danskere, som lever i de største byer, vil sætte pris på at kunne bruge pladsen mellem bygningerne til andre formål end parkering.

Det giver alt sammen spændende perspektiver for fremtiden.

Man kan således forestille sig et helt nyt deleøkonomisk marked, som uden påbud og forbud eller tilskud vil skyde op inden for den selvkørende bilteknologi.

Jeg forestiller mig også, at vi kan få en ny og mere målrettet, individuel form for kollektiv transport.

Den vil tage udgangspunkt i den enkeltes transportbehov.

I fremtiden kan vi måske blive samlet op af en selvkørende bil på et konkret sted, som vi har indtastet på eksempelvis vores smartphone, og bilen - der kommer et andet sted fra, og muligvis skal sætte en anden person af på vejen – sætter os af på den ønskede destination.

Den nye teknologi vil med tiden også gøre det muligt for børn og personer uden kørekort eller med et handicap at transportere sig i de selvkørende biler, som markedet vil stille til rådighed.

Og jeg mener, at vi bedst sikrer samfundets fremgang ved at tage imod de nye muligheder og ved at være åbne over for at tænke tingene på nye måder.

Den gradvise automatisering af bilerne kan på længere sigt øge samfundets mobilitet, vækst og produktivitet samtidig med, at det kan blive mere sikkert at færdes i trafikken for fodgængere, cyklister, passagerer og andre trafikanter. 

Og så kan vi måske udnytte de eksisterende veje bedre, fordi bilerne på længere sigt kan køre tættere.

ITF
I sidste uge deltog jeg i OECD’s årlige konference for transportministre.

I år var et af hovedtemaerne en drøftelse af, hvordan man nationalt og på tværs af stater bør indrette reguleringen til udviklingen af selvkørende biler.

Mit eget udgangspunkt for den regulering bygger på historiske erfaringer med ny teknologi.  

Det har igen og igen vist sig i praksis, at det er teknologien, som udvikler sig hurtigt, mens reguleringen halter efter.

Jeg mener, det er en vigtig indsigt.

Den teknologiske udvikling har med andre ord et stærkere momentum, end vi har som politikere.

Det indebærer for det første, at vi skal være ydmyge.

Vi må ikke tro, at vi med nogen sikkerhed kan forudse de næste skridt i den teknologiske udvikling.

For det andet indebærer det, at vi inden for rammerne af vores regulering af f.eks. vejtrafikken løbende skal skabe plads til og mulighed for at afprøve nye løsninger.

Det kan være nye tekniske løsninger. Men det kan lige så vel være, at man skal afprøve at fjerne en del af den nuværende regulering, fordi den måske ikke længere tjener det samfundsmæssige formål, den havde engang.

Det indebærer for det tredje, at vi som politikere skal tillade ny teknologi og nye løsninger, når det ikke direkte skader andre mennesker.
Her har vi altså en rolle i at beskytte.

Når vi taler om selvkørende biler, skal vi altså beskytte de andre bilister, passagererne i de selvkørende biler samt de bløde trafikanter som cyklister og fodgængere.

På konferencen i Leipzig var det tydeligt, at mange lande i øjeblikket går med overvejelser om, hvordan de skal indrette deres regulering til de nye former for mobilitet.

De vil på den ene side gerne imødekomme den innovation, som kommer fra bilindustrien og fra rækken af nye app-baserede forretningsmodeller.

På den anden side er myndigheder og eksperter bekymrede for, at de kan miste kontrol med data om brugen af transportsystemet.

De er også nervøse for, at industrien kører afsted, inden der er udviklet tekniske standarder.

Mit synspunkt er klart. Nemlig, at vi skal have en regulering, som åbner for innovation, men som i øvrigt primært har fokus på at beskytte borgerne i trafikken.

Det er korrekt, at der principielt set kan være visse samfundsmæssige begrundelser for eksempelvis at sætte standarder for, hvordan bilerne kommunikere med vejinfrastrukturen.

De potentielle gevinster er dog formentlig små i forhold til risikoen for, at der lægges begrænsninger for udviklingen ved f.eks. at foreskrive bestemte standarder, som det desuden kan tage lang tid at få fastlagt.

Og selvom det måske lige nu virker smart og fremtidsorienteret at forestille sig, hvordan selvkørende biler skal snakke med infrastrukturen, er det langt fra sikkert, at det nogensinde bliver nødvendigt.

Mit synspunkt er, at vi skal have mere frihed i Danmark til at gøre, som man vil, så længe man ikke skader andre.

Det er vejen til økonomisk vækst, bedre kvalitet og større tilfredshed blandt borgere og virksomheder.

Forsøg med selvkørende biler
Nye lastbiler udnytter allerede i dag, at teknologien til at automatisere bilerne er på vej.

Det drejer sig bl.a. om nye funktioner, som understøtter føreren.

Nogle af disse funktioner gør det mere komfortabelt at være chauffør, hvilket ikke mindst forbedrer hverdagen for de personer, som kører mange timer i bil som en del af deres job.

En del af de nye funktioner øger også sikkerheden for både de personer, som sidder i bilen, og alle dem som i øvrigt befinder sig i trafikken.

Autopilotfunktionen i de nyeste modeller på markedet er efterhånden så gennemarbejdet, at der under nogle trafikale forhold – f.eks. i normal trafik på motorvejen – reelt ikke er behov for, at føreren griber ind.

Færdselsloven er imidlertid helt klar omkring førerens rolle, når man er ude at køre i en bil med selvkørende funktioner.

Bilen må således gerne køre selv, men man skal som fører af bilen have nøjagtig den samme opmærksomhed på trafikken som ved sædvanlig kørsel.

Så længe færdselsloven indeholder et krav om, at der skal være en aktiv fører i bilen under alle forhold, vil de selvkørende teknologier alene bidrage i form af bedre komfort for chaufføren og give bedre trafiksikkerhed.

Den eksisterende regulering betyder altså også, at der er klare grænser for, hvor langt innovationen kan gå.

Det er ikke vanskeligt at se potentialerne i at gå videre med den nye selvkørende teknologi, efterhånden som den bliver modnet.

Der er f.eks. allerede virksomheder, som tror fuldt og fast på, at fremtidens lastvognstog er fuldstændig selvkørende.

Det giver omvendt også rigtig god mening, at færdselsloven beskytter borgerne mod umodne teknologier, som kan være farlige for os, når vi befinder os i trafikken.

Folketinget besluttede med ændringen af færdselsloven at åbne for kontrollerede forsøg med selvkørende biler.

Dermed kombineres muligheden for innovation via automatisering af biler med hensynet til trafiksikkerhed. 

Forsøgsordningen træder, som I sikkert er bekendt med, i kraft 1. juli.

Med de nye rammer tror jeg, at Danmark kan blive et sted, hvor virksomheder og myndigheder afprøver og viser, hvad selvkørende biler kan bruges til, når teknikken er klar.

Til slut vil jeg kort lige opsummere mine pointer:

(1) Jeg tror, der er gode muligheder for, at vi kan skabe vækst simpelthen ved at bruge transportsystemet på nye måder og uden milliardstore investeringer i ny infrastruktur.

(2) Jeg håber, at flere politikere vil indse – og glæde sig over – at den teknologiske udvikling flytter sig hurtigere end politik.

(3) Vi har som politikere en rolle i at være klar med en tidssvarende regulering.

Jeg ville gerne have deltaget i yderligere dele af programmet her i eftermiddag, men jeg er desværre optaget af andre opgaver.

Derfor vil jeg ønske jer en fortsat god konference.