Aftale om finansloven for 2026 giver ekstra milliontilskud til Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer
Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutning af Danske Småøer leverer på hver deres måde et vigtigt bidrag til et levende Danmark i bedre balance. Deres arbejde er med til at samle og kommunikere viden om livet i landdistrikterne, og deres indsats medvirker til øgede udviklingsmuligheder i landdistrikterne.
På den baggrund har regeringen og Det Konservative Folkeparti i forbindelse med aftalen om finansloven for 2026 besluttet, at tilskuddene til begge organisationerne til næste år skal hæves. Landdistrikternes Fællesråd modtager en ekstraordinær merbevilling på 1,5 mio. kr. i 2026, mens Sammenslutningen af Danske Småøer modtager en ekstraordinær merbevilling på 1,0 mio. kr. i 2026.