Gå til hovedindhold
By og Land

Ferieudlejning og kolonihaver

By-, Land- og Transportministeriet har ansvaret for en række forskellige love og regler om fritidsboliger, campingpladser og kolonihaver i Danmark, og hvordan de må anvendes og udlejes.

Foto af større telte, der er opslået på en campingplads

Adobe Stockfoto

Indhold

    Planloven fastlægger de overordnede rammer for kommunernes planlægning af ferie- og fritidsformål og for placeringen af sommerhusområder. Sommerhusloven sætter desuden grænser for, hvordan privatpersoner og virksomheder må udleje fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v.

    Reglerne skal sikre balancen mellem på den ene side fritidsliv og turisme og på den anden side benyttelse og beskyttelse af natur- og landskabsværdier, som både borgere og turister nyder godt af.

    Reglerne om udlejning til ferie- og fritidsformål har også til formål at værne om den danske undtagelse fra EU-traktaten, der tillader Danmark at begrænse EU-borgeres adgang til at købe sommerhus i Danmark.

    Reglerne om korttidsudlejning af egen fulde helårsbolig skal sikre, at privatpersoner i begrænset omfang kan udleje deres bolig uden at påvirke udbuddet af helårsboliger i for eksempel de større byer.

    Mere om ferieudlejning og kolonihaver

    Kommunal planlægning for ferie- og fritidsformål

    Den kommunale planlægning for ferie- og fritidsformål berører meget forskellige områder fra friluftsliv og kolonihaver til storbyturisme og golfbaner.

    Udlejning af sommerhuse

    Sommerhuse er fritidsboliger og må som udgangspunkt ikke anvendes til helårsbeboelse og heller ikke til overnatning i vinterperioden, bortset fra kortvarige ferieophold.

    Korttidsudlejning af egen fulde helårsbolig

    Korttidsudlejningen af egen fulde helårsbolig er udbredt i hele Europa, også i Danmark. Udlejningen sker ofte gennem digitale udlejningsplatforme.

    Campingpladser

    Campingreglementet har til formål at sikre gode vilkår for campister og campingerhvervet.

    Kolonihaver

    Kolonihaveloven, der trådte i kraft i 2001, har til formål at sikre, at kolonihaveområder fortsat kan være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden. Med kolonihaveloven fik langt størstedelen af kolonihaverne i Danmark varig status.