Kommunerne får udvidede beføjelser over for hårde ghettoområder

Nu får kommunerne flere kompetencer til at nedbringe antallet af hårde ghettoområder i Danmark. Partierne bag parallelsamfundsaftalen (regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti) er på baggrund af høringssvar fra blandt andet Kommunernes Landsforening blevet enige om at imødekomme et forslag om at tildele kommunerne ekstra beføjelser.

Det betyder, at kommunerne får mulighed for at påbyde salg og nedrivninger i de hårdeste ghettoområder for at nå målet om højst 40 procent almene familieboliger inden 2030. Beføjelserne kan benyttes i tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed med boligorganisationerne om en udviklingsplan, og det giver altså en ekstra mulighed for en løsning på kommunalt niveau.

Hvis kommunen ikke leverer en tilstrækkelig ambitiøs udviklingsplan, vil staten i sidste ende fortsat kunne overtage og afvikle boligområdet.

- Vi har lyttet til de forslag, der er kommet i høringsperioden, og vi har på den baggrund besluttet at give kommunerne flere kompetencer til at komme parallelsamfund til livs, hvis dialogen med boligorganisationerne ikke fører til en fælles udviklingsplan, fortæller transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Udgangspunktet for udviklingsplanerne er stadig, at de skal udarbejdes i fællesskab mellem kommune og boligorganisation, og parterne skal tilstræbe at opnå enighed om den videre fremtid for de hårde ghettoområder. 

Det vil være et krav, at parterne afprøver alle muligheder for at opnå enighed om en fælles udviklingsplan. Desuden skal boligorganisationerne høres og have mulighed for at give deres holdninger til kommunens udviklingsplan til kende, inden den kan godkendes.

Såfremt kommunen godkender en kommunal udviklingsplan og påbyder salg og nedrivning, vil kommunerne skulle kompensere for et eventuelt økonomisk tab, ligesom kommunen forpligtes til at overtage genhusningsopgaven i de omfattede boliger.