Regeringen går håndfast til værks mod parallelsamfund

Integrationen er ikke fulgt med i de årtier, hvor vi har modtaget mange borgere med ikke-vestlig baggrund. I dag har vi områder, hvor en stor del af borgerne ikke tager ansvar for eget liv, ikke er i job og ikke i høj nok grad tager danske normer og værdier til sig. For omkring hver sjette familie med ikke-vestlig baggrund er der tegn på, at den lever relativt isoleret fra det danske samfund.

Regeringen vil sætte ambitiøst ind med en strategi med 22 initiativer, der er rettet mod de huller i Danmarkskortet, hvor problemerne er størst. Målet er et Danmark uden ghettoer i 2030.

En arbejdsgruppe bestående af økonomi- og indenrigsministeren, udlændinge- og integrationsministeren og justitsministeren står bag initiativerne.

Formand for arbejdsgruppen, økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille siger:

- Vi skal både fysisk og mentalt flytte personer, der på trods af mange år her i landet har meldt sig ud af vores samfund og i værste fald modarbejder vores grundlæggende værdier. Værdier som frihed, ligeværd og retssikkerhed. I forhold til de personer sætter vi ind med skrappe tiltag. Vi har målrettet tiltagene, så de ikke skal gælde for alle, men kun hvor problemerne er. Målet er klart: Familierne skal klare sig selv, børnene skal lære dansk og få de bedste forudsætninger for et godt liv.

Justitsminister Søren Pape Poulsen siger:

- Danmark skal være trygt, uanset hvor i landet du bevæger dig. Vi hverken kan eller vil acceptere, at der er parallelsamfund i Danmark, som er betydeligt mere utrygge end andre steder. Nogle boligområder plages særligt af hårdkogte kriminelle, der skaber frygt hos de almindelige beboere. Derfor giver vi politiet mulighed for at lave skærpede strafzoner. Samtidig sørger vi for, at boligorganisationer i udsatte boligområder kan afvise at udleje lejligheder til kriminelle og forenkler reglerne for udsættelse af kriminelle lejere. Hvis de udsatte boligområder skal normaliseres, så skal vi have smidt de kriminelle på porten.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg siger:

- Vi har over årene lukket alt for mange ind i Danmark, som ikke har taget det danske værdisæt til sig. Vi har tilladt, at de har klumpet sig sammen i ghettoområder, hvilket har betydet, at der er børn og unge, der aldrig har haft kontakt med det danske samfund. Vi kan ikke tillade, at en dreng eller pige, der er født af udlændinge i en ghetto, ikke kommer i institution, ikke lærer det danske sprog og derfor klarer sig dårligt i folkeskolen og dermed aldrig får fodfæste i Danmark. Der skal gøres op med parallelsamfundene, og vi skal kræve noget af de mennesker, der bor i de områder, så de og deres børn får Danmark ind under huden og kommer ud på arbejdsmarkedet og bidrager.

Initiativerne samler sig i fire temaer om boliger, beboere, bekæmpelse af kriminalitet og indsats i forhold til børn og unge:

Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder

Der skal fysisk ændres på landets udsatte boligområder. Det skal være lettere at sælge almene boliger og rive dele af en ghetto ned.

Mere håndfast styring af hvem der kan bo i udsatte boligområder

Ved siden af de fysiske forandringer vil regeringen ændre på, hvem der kan bo i de udsatte boligområder. Regeringen vil gøre det svært for sociale klienter at flytte ind, og samtidig skal borgere, der er i fast job eller uddannelse, forrest i boligkøen. Kommunerne skal have en gulerod, hvis de formår at forbedre integrationen.

Styrket politiindsats og højere straffe skal bekæmpe kriminalitet og skabe mere tryghed

Politiets tryghedsundersøgelse fra 2017 viser, at beboerne i de særligt udsatte boligområder, som politiet udpeger, føler sig mindre trygge end resten af befolkningen. Det er med til at skubbe ressourcestærke borgere ud af områderne.

Derfor vil regeringen styrke politiets indsats i de udsatte boligområder og skabe mulighed for, at politiet kan etablere skærpede strafzoner. En skærpet strafzone betyder, at straffen for visse typer af kriminalitet i en periode skærpes markant, hvis kriminaliteten er begået inden for zonen.

Desuden skal kriminelle kunne nægtes at bosætte sig i et udsat boligområde. Det skal også være lettere at udsætte lejere og medlemmer af lejers husstand, der idømmes en ubetinget fængselsstraf for at begå utryghedsskabende kriminalitet i og omkring det område, hvor de bor.

God start på livet til alle børn og unge

Mange børn i de udsatte boligområder lever isoleret fra det danske samfund. Det kan betyde, at de ikke får lært godt nok dansk, og at de for sjældent møder børn og unge, der taler dansk i hjemmet. Dermed stifter de ikke bekendtskab med de normer og værdier, det danske samfund bygger på.

Derfor skal børn fra udsatte boligområder i daginstitution fra ét-års-alderen, og derfor må andelen af børn fra udsatte boligområder fremover ikke være over 30 procent i de enkelte daginstitutioner. På skoler, hvor en andel på 30 procent af børnene eller derover kommer fra udsatte boligområder, vil regeringen indføre sprogprøver i 0. klasse. Eleverne skal bestå en sprogprøve for at kunne starte i 1. klasse.

Forældrene skal miste børnechecken, hvis de ikke lever op til deres ansvar som forældre. De skal kunne straffes, hvis de sender deres børn på genopdragelsesrejse, og begår de vold mod børnene, skal det også straffes hårdere.

Det skal også have konsekvenser for skoler og visse fagpersoner, hvis de ikke lever op til deres ansvar.

Regeringen følger op på indsatsen mod parallelsamfund

Regeringen vil følge systematisk op på indsatsen. Det sker blandt andet ved at udpege tre særlige ghetto-repræsentanter. De skal følge udviklingen på indsatsområderne i udspillet.

De får særlige kompetencer, for eksempel til at stille forslag, som den ansvarlige kommunalbestyrelse skal behandle efter et følg-eller-forklar-princip. Hjemlen kan bruges, hvor udviklingen er utilfredsstillende, og repræsentanten vurderer, at et eller flere forslag er nødvendige for, at der sker tilstrækkeligt.

Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030

Regeringen foreslår:

Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder

• Fysisk forandrede boligområder
• Nye muligheder for fuld afvikling af de mest udsatte ghettoområder
• Adgang til at opsige lejere ved salg af almene boliger i udsatte boligområder

Mere håndfast styring af hvem der kan bo i udsatte boligområder

• Stop for kommunal anvisning til udsatte boligområder for ydelsesmodtagere
• Obligatorisk fleksibel udlejning i udsatte boligområder
• Lavere ydelse for tilflyttere til ghettoområder
• Stop for tilflytning af modtagere af integrationsydelse
• Kontant belønning til kommuner, der lykkes med integrationsindsatsen

Styrket politiindsats og højere straffe skal bekæmpe kriminalitet og skabe mere tryghed

• Styrket politiindsats i særligt udsatte boligområder
• Højere straffe i bestemte områder (skærpet strafzone)
• Kriminelle ud af ghettoerne

En god start på livet for alle børn og unge

• Obligatorisk dagtilbud skal sikre bedre danskkundskaber inden skolestart
• Bedre fordeling i daginstitutioner
• Målrettede sprogprøver i 0. klasse
• Sanktioner over for dårligt præsterende folkeskoler
• Styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald af børnecheck og enklere forældrepålæg
• Bedre fordeling af elever på gymnasier
• Kriminalisering af genopdragelsesrejser
• Hårdere kurs over for vold i hjemmet
• Tidlig opsporing af udsatte børn
• Skærpet straf for brud på den særligt udvidede underretningspligt

Regeringen følger op på indsatsen mod parallelsamfund

• Tre særlige ghetto-repræsentanter med de nødvendige kompetencer

Regeringen vil i den kommende tid fremsætte lovforslag om en stor del af initiativerne. Desuden vil der blive indkaldt til forhandlinger med Folketingets partier, især om forslag på bolig-, børne- og skoleområderne.