Knap 4000 flere boliger i de 15 mest udsatte boligområder

Som følge af aftalen om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund (S, SF, DF, V, LA og K), skal de mest udsatte boligområder, nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent i 2030.

Den 1. juni 2019 modtog ministeriet 15 fælles udviklingsplaner fra kommuner og boligorganisationer. Det er en stor succes, at samtlige 15 kommuner og boligorganisationer, har indsendt fælles udviklingsplaner, som opfylder målet for nedbringelse af almene familieboliger. Udviklingsplanerne skitserer, hvordan man lokalt vil omdanne boligområderne for eksempel ved at etablere nyt privat byggeri og omdanne til ældre- og ungdomsboliger.

Kommuner og boligorganisationer vil bruge alle lovgivningens redskaber til at omdanne de udsatte boligområder til velfungerende bydele. Særligt nybyggeri benyttes i stort omfang. Med over 10.000 nye boliger – inklusive erhvervsenheder – sker der en nettotilvækst på i alt 3.645 nye boliger i de 15 boligområder samtidig med, at der tilføres en stor del erhverv til områderne.

Særligt i de tre største byer sker der et stort omfang af nybyggeri. Her vil der blive bygget ca. 6.000 nye boliger. Det betyder, at der er en nettotilvækst på 3.700 nye boliger i de fem boligområder, som ligger i København, Aarhus og Odense.

- Der har været talt meget om nedrivning i forbindelse med parallelsamfundsaftalen og udviklingsplanerne. Derfor er jeg glad for, at de lokale parter vil anvende alle de redskaber, lovgivningen tilbyder - og særligt at nybyggeri anvendes i så stort omfang. Det er jeg meget tilfreds med, udtaler boligminister Kaare Dybvad Bek.

Alle udviklingsplanerne indeholder en milepælsplan, som ministeriet vil følge op på hvert år med henblik på at indfri målsætningen i parallelsamfundsaftalen om, at der i 2030 ikke skal være dét, der i lovgivningen kaldes ghettoområder.

Følges den godkendte plan ikke, kan ministeren gribe ind med henblik på at sikre fremdriften og realisere omdannelsen.