Almene boliger er fortsat tilgængelige for målgruppen

Med parallelsamfundslovgivningen er det blevet lovpligtigt at indføre særlige udlejningskriterier i udsatte boligområder, som giver fortrinsret til boligsøgende i uddannelse og beskæftigelse. Kommuner og boligorganisationer kan også fortsat indføre særlige udlejningskriterier i alle almene boligafdelinger.

Almene boliger skal være tilgængelige for boligsøgende, som ikke kan klare sig på det private boligmarked. Derfor har boligminister Kaare Dybvad Bek bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen undersøge, om sektoren kan leve op til denne målsætning:

- For mig er det helt centralt, at der er gode og billige almene boliger til alle, der har behov for det. Derfor er det positivt at se, at udlejning efter særlige kriterier kun bliver brugt, hvor det er nødvendigt, og at kriterierne er saglige. Der er ingen, som generelt er udelukket fra den almene boligsektor, og målgruppen har fortsat adgang til almene boliger i hele landet, siger Kaare Dybvad Bek.

Langt hovedparten af alle udlejninger – knap 70 pct. - sker efter det almindelige ventelisteprincip, og selvom der er indført særlige udlejningskriterier i 75 kommuner, bruges de kun i en tredjedel af alle de almene boligafdelinger med familieboliger. I alt er det kun 9,7 procent af udlejningerne af almene familieboliger, der sker efter særlige udlejningskriterier.

Undersøgelsen viser også, at de omdiskuterede restriktive kriterier, som skal forhindre at boligområder opfylder ghettokriterierne, kun er indført i knap én pct. af de almene boligafdelinger.

Hermed viser tallene for udlejningerne, at målgruppen for almene boliger har adgang til ledige familieboliger, og at en stigende anvendelse af særlige udlejningskriterier ikke afskærer boligsøgende med behov fra at få en bolig.

Fakta
Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af spørgeskemaer til samtlige kommuner, rekvirering af alle udlejningsaftaler samt data fra Landsbyggefondens huslejeregister over alle almene udlejninger.

Almenboliglovens § 60 i dag (2020)
For almene familieboliger, der ikke er omfattet af § 59, stk. 1 eller 2, eller § 63, kan kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation indgå aftale om, at de ledige boliger i en boligafdeling skal udlejes efter særlige kriterier. Kriterierne fastsættes ved aftale mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen og offentliggøres af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Aftaler efter stk. 1, 1. pkt., tages op til revision senest 4 år efter aftalens indgåelse. Er kommunalbestyrelsen og boligorganisationen enige, kan aftalen tages op til revision inden udløbet af 4-års-perioden.

Stk. 3. I tilfælde af uenighed mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen om indgåelse af aftaler efter stk. 1, 1. pkt., træffer Transport-, Bygnings- og Boligministeriet efter anmodning fra kommunalbestyrelsen afgørelse om udlejning efter særlige kriterier. Afgørelsen træffes efter høring af parterne og på baggrund af en udtalelse fra Landsbyggefonden.

Stk. 4. For almene familieboliger, der er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, og som hverken er omfattet af § 59, stk. 1 og 2, eller § 63, skal boligorganisationen anvise ledige boliger efter særlige kriterier, herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier. Kommunalbestyrelsen fastsætter kriterierne med henblik på at styrke beboersammensætningen i boligområdet og offentliggør dem. Kriterierne tages op til revision, senest 4 år efter at de er fastsat. Kriterierne bortfalder, når et boligområde ikke længere er et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1.