Gå til hovedindhold
Nyhed
Infrastrukturplan 2035

Nyt overhalingsspor ved Kalvebod

Forligskredsen bag aftalen om Infrastrukturplan 2035 har besluttet, at der skal anlægges overhalingsspor ved Kalvebod. Forligskredsen har samtidig besluttet at udskyde beslutning om anlæg af et vendespor ved Københavns Lufthavn Station.

26. okt. 2023
Tog ved perron på Københavns Lufthavns Station

Foto: Rene Strandbygaard

Indhold

    Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 har besluttet, at der skal anlægges overhalingsspor ved Kalvebod. Anlæg af overhalingsspor er en forudsætning for at opnå de fulde gevinster af en sydlig jernbanekorridor fra Roskilde via Ny Ellebjerg (kommende København Syd) til Københavns Lufthavn. Projektet er samtidig vigtigt for at kunne håndtere det forventede øgede antal godstog med den kommende Femern Bælt-forbindelse. 

    Forligskredsen har besluttet en løsning, hvor der anlægges et overhalingsspor, som samtidig er forberedt til en udvidelse med et ekstra overhalingsspor og dermed en fremtidssikring af kapaciteten til både gods- og passagertog.

    Et vendespor ved Københavns Lufthavn Station indgår også i Infrastrukturplan 2035, men forligskredsen er enige om at udskyde beslutning om anlæg og udformning af vendesporet til et senere tidspunkt. Midlerne fra vendesporet anvendes til projektet med overhalingsspor ved Kalvebod.

    Undersøgelsen fra Sund & Bælt viser, at et vendespor med den planlagte togtrafik til og med 2030 vurderes at have meget lille betydning for punktligheden i togtrafikken, når udvidelsen af Københavns Lufthavn Station er gennemført. Undersøgelsen viser samtidig, at overhalingsspor har den største betydning for togtrafikken og er afgørende for realiseringen af den nye sydlige jernbanekorridor.

    Med en udskydelse af beslutningen om vendespor kan der samtidig tages højde for Øresundstrafikken efter 2030 samt længden af fremtidens Øresundstog. Der vil i forbindelse med en beslutning om vendespor samtidig skulle anvises ny finansiering hertil.

    Fakta

    Med aftalen om Infrastrukturplan 2035 er der afsat:

    -    326,2 mio. kr. (2023-priser) til et vendespor ved Københavns Lufthavn Station 
    -    370,3 mio. kr. (2023-priser) til anlæg af et overhalingsspor ved Kalvebod.

    De samlede midler på 696,5 mio. kr. anvendes til et overhalingsspor ved Kalvebod, som er forbedret til et ekstra overhalingsspor.

    Kontaktoplysninger til ordførere:

    Socialdemokratiet: 
    Thomas Jensen, thomas.jensen@ft.dk, 61 62 41 78 

    Venstre: 
    Peter Juel-Jensen, peter.juel-jensen@ft.dk, 61 62 46 28

    Moderaterne: 
    Peter Have, peter.have@ft.dk, 33 37 58 29

    Socialistisk Folkeparti:
    Sofie Lippert, sofie.lippert@ft.dk, 61 62 49 62

    Liberal Alliance:
    Jens Meilvang, jens.meilvang@ft.dk, 61 62 49 64

    Det Konservative Folkeparti:
    Niels Flemming Hansen, niels.hansen@ft.dk, 61 62 32 21

    Enhedslisten:
    Jette Gottlieb, jette.gottlieb@ft.dk, 61 62 36 70

    Radikale Venstre:
    Stinus Lindgreen, stinus.lindgreen@ft.dk, 61 62 33 37

    Alternativet: 
    Christina Olumeko, christina.olumeko@ft.dk, 61 62 49 85

    Dansk Folkeparti: 
    Nick Zimmermann, nick.zimmermann@ft.dk, 61 62 49 51 

    Kontakt transportminister Thomas Danielsen via Transportministeriets pressetelefon: 33 11 00 14