Gå til hovedindhold
Nyhed
Infrastrukturplan 2035

Puljemidler til grønne busser og grøn flextrafik fordeles

52 millioner kroner til støtte til nulemissionsbusser, el-biler i flextrafikken og ladeinfrastruktur.

07. dec. 2023
En elbus kører på en vej i grønne omgivelser

Foto: Ulrik Jantzen

Indhold

    Elbusser i Lemvig, nulemissionsbusser i Holbæk og en grønnere fremtid for busdriften på Bornholm. Det er nogle af de projekter, der har fået tildelt midler fra Pulje til grønne busser og grøn flextrafik. I Infrastrukturplan 2035 (S, V, M, SF, LA, KF, EL, RV, ALT og DF) er der i alt afsat 250 millioner kroner i puljen. Der fordeles årligt 50 millioner kroner til og med 2026 til projekter, hvor ansøgerne medfinansierer minimum 50 procent af omkostninger. Med prisopregning udgør puljen i 2023 i alt 52,8 millioner kroner.

    Følgende kriterier har haft betydning for tildeling af midlerne:

    • Nedbringelse af CO2 pr. tilskudskrone.
    • Nedbringelse af øvrige emissioner.
    • Acceleration af grøn omstilling.
    • Geografisk spredning af puljemidlerne. 

    Trafikstyrelsen har behandlet ansøgninger, hvor der samlet set er søgt om tilskud for 73 millioner kroner. Det er besluttet at følge Trafikstyrelsens indstilling, hvormed hele puljen udmøntes. 

    Den næste ansøgningsrunde har frist den 10. august 2024. 

    Tildelte projekter:

    -    Region Midtjylland – Elbusser i Lemvig
    -    Trafikselskabet Movia - Forsøg med store elbiler i Movias flextrafik og lynladere forbeholdt flextrafikken ved Region Sjællands sygehuse
    -    Trafikselskabet Movia - Omstilling af buslinjer i Holbæk og omegn til nulemission
    -    Region Hovedstaden - Omstilling af liggende patientbefordring til nulemission
    -    Region Hovedstaden - Omstilling af buslinjerne 250S og 94N til nulemission
    -    Region Hovedstaden - Omstilling af buslinje 200S til nulemission
    -    Sydtrafik - Udbud og opsætning af lynladere ved centrale sygehusenheder i Region Syddanmark dedikeret til flextrafik
    -    Bornholms Regionskommune - Bornholms Trafikselskab på vej mod en grøn fremtid

    Kontaktoplysninger til ordførere:

    Socialdemokratiet: 
    Thomas Jensen, thomas.jensen@ft.dk, 61 62 41 78 

    Venstre: 
    Peter Juel-Jensen, peter.juel-jensen@ft.dk, 61 62 46 28

    Moderaterne: 
    Peter Have, peter.have@ft.dk, 33 37 58 29

    Socialistisk Folkeparti:
    Sofie Lippert, sofie.lippert@ft.dk, 61 62 49 62

    Liberal Alliance:
    Jens Meilvang, jens.meilvang@ft.dk, 61 62 49 64

    Det Konservative Folkeparti:
    Niels Flemming Hansen, niels.hansen@ft.dk, 61 62 32 21

    Enhedslisten:
    Jette Gottlieb, jette.gottlieb@ft.dk, 61 62 36 70

    Radikale Venstre:
    Stinus Lindgreen, stinus.lindgreen@ft.dk, 61 62 33 37

    Alternativet: 
    Christina Olumeko, christina.olumeko@ft.dk, 61 62 49 85

    Dansk Folkeparti: 
    Nick Zimmermann, nick.zimmermann@ft.dk, 61 62 49 51 

    Kontakt transportminister Thomas Danielsen via Transportministeriets pressetelefon: 33 11 00 14