Regeringen udnævner ny formand for klimapartnerskab
Transportminister Thomas Danielsen har udnævnt Thomas Woldbye til ny formand for klimapartnerskab for luftfart.

Det er adm. direktør for Københavns Lufthavne A/S, Thomas Woldbye, der overtager formandsposten for regeringens klimapartnerskab for luftfart. Udnævnelsen sker efter, at den tidligere formand og driftsdirektør i SAS, Simon Pauck, har fratrådt sin stilling med udgangen af januar i år.
Thomas Woldbye har indtil nu været næstformand for klimapartnerskab for luftfart.