Høring af miljøkonsekvenserne ved Ny Midtjysk Motorvej sættes i gang
Med infrastrukturaftalen blev der afsat penge til ny motorvej i Midtjylland. Nu er miljøkonsekvensrapporten for Ny Midtjysk Motorvej færdig og sendes i offentlig høring.
Miljøkonsekvensrapporten for Ny Midtjysk Motorvej mellem Klode Mølle og Løvel er færdig. I rapporten er der undersøgt tre løsninger for strækningen; en østlig linjeføring uden om Viborg, en vestlig linjeføring og en referenceløsning, hvor den eksisterende vej udvides, en såkaldt 0+løsning.
Miljøkonsekvensvurderingen sendes nu i offentlig høring frem til 15. november. Efterfølgende skal der træffes en politisk beslutning om, hvilken linjeføring, der skal arbejdes videre med i en kommende anlægslov. Anlægsarbejdet kan tidligst gå i gang i 2027.
Fakta
- Der er afsat 4,94 milliarder kroner (2024-priser) fra 2026 – 2032 til Ny Midtjysk Motorvej.
- Linjeføring øst om Viborg er 42,9 km og indeholder ca. 2,3 km landskabsbroer. Anlægsbudget er 6,13 milliarder kroner.
- Linjeføring vest om Viborg er 43,6 km og indeholder 0,75 km landskabsbroer. Anlægsbudget er 4,94 milliarder kroner.
- Udbygning af rute 13 (0+) indebærer udbygning over en strækning på 41,2 km, som udvides til 2+2 vej med midterautoværn. Anlægsbudget er 3,51 milliarder kroner.
Kontaktoplysninger til ordførere:
Socialdemokratiet:
Thomas Jensen, thomas.jensen@ft.dk, 61 62 41 78
Venstre:
Peter Juel-Jensen, peter.juel-jensen@ft.dk, 61 62 46 28
Moderaterne:
Peter Have, peter.have@ft.dk, 33 37 58 29
Socialistisk Folkeparti:
Mads Olsen, mads.olsen@ft.dk, 33 37 44 69
Liberal Alliance:
Jens Meilvang, jens.meilvang@ft.dk, 61 62 49 64
Det Konservative Folkeparti:
Mai Mercado, Mai.mercado@ft.dk, 61 62 50 84
Radikale Venstre:
Stinus Lindgreen, stinus.lindgreen@ft.dk, 61 62 33 37
Dansk Folkeparti:
Nick Zimmermann, nick.zimmermann@ft.dk, 61 62 49 51
Kontakt transportminister Thomas Danielsen via Transportministeriets pressetelefon: 33 11 00 14