Gå til hovedindhold
Publikation

Trafiksikkerhedsmæssige forhold i relation til lastbiler og busser

15. dec. 1996

Indhold

    Der har i den seneste tid i pressen været skrevet meget om det stigende antal fejl og mangler ved lastbiler, ligesom Færdselspolitiets målrettede kontroller viser, at antallet af konstaterede fejl og mangler på lastbiler er stigende. Trafikministeren har på denne baggrund som en mere langsigtet strategi besluttet at nedsætte en styregruppe, der skal overveje hvilke indsatser, der skal til for at komme de mange overtrædelser til livs. Ministeren har ligeledes besluttet også at inddrage busser i arbejdet.

    Udredningsarbejdet vil bestå af to delrapporter. Den første delrapport indeholder en beskrivelse af de øjeblikkelige forhold på lastbil- og busområdet, herunder indsamling af relevant viden og statistisk materiale om forholdene.

    Udredningsarbejdets anden del vil indeholde en samlet oversigt over de midler og instrumenter, der i dag anvendes på området samt en opgørelse af (rest)forslag. Anbefalinger og initiativer, der er en følge af konklusionerne i de enkelte delrapporter, vil kunne iværksættes sideløbende med udarbejdelsen af de resterende dele af den samlede rapport.