Gå til hovedindhold
Publikation

Trafikken på landet og til de små øer

09. maj 1997

Indhold

    Udvalget har haft til opgave at analysere trafikken på landet og til de små øer og i det omfang, der har vist sig særlige problemer at fremkomme med forslag til initiativer med henblik på at forbedre trafiksituationen og trafikafviklingen.

    Udvalget har taget udgangspunkt i en analyse af forskellene i befolkningens transportmønstre og tilgængelighed mellem de forskellige områder i Danmark. Ved transportmønstre forstås antallet af rejser, rejselængde, anvendelse af transportmidler mm. Ved tilgængelighed forstås den korteste rejsetid til et trafikalt mål eller en bestemt funktion.

    Udvalget har dernæst belyst, hvordan produktionen af offentlige serviceydelser på trafikområdet, afgifts- og tilskudspolitikken samt regler i øvrigt virker ind på trafikken i de forskellige dele af landet. På baggrund heraf har udvalget vurderet, hvad der kunne gøres for at forbedre trafiksituationen på landet og trafikken til de små øer.