Gå til hovedindhold
Publikation

Trafiksikkerhedsmæssige forhold i relation til lastbiler og busser

Publikationen indeholder en rapport og et aktionskatalog.

31. maj 1997

Indhold

    Som følge af, at der bl.a. gennem Færdselspolitiets målrettede kontroller kunne konstateres et stigende antal fejl og mangler ved lastbiler, nedsatte den daværende trafikminister i sommeren 1996 som led i en mere langsigtet strategi en styregruppe, der gennem et udredningsarbejde skulle beskrive og analysere problemstillingen.

    Trafikministeren besluttede ligeledes at inddrage busområdet i dette udredningsarbejde.

    I Styregruppens arbejde har deltaget repræsentanter fra Trafikministeriet, Færdselsstyrelsen, Statens Bilinspektion, Rådet for Større Færdselssikkerhed, Rådet for Trafiksikkerhedsforskning, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Danske Vognmænd, Foreningen af Danske Eksportvognmænd, Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening, Landsforeningen Danmarks Bilruter, Turistvognmændenes Landsforening, Dansk Speditørforening, Specialarbejderforbundet i Danmark, Erhvervenes Transportudvalg.

    Aktionskataloget, der indeholder Styregruppens anbefalinger og forslag, er et uddrag af "Rapport om trafiksikkerhedsmæssige forhold i relation til lastbiler og busser" afgivet af Styregruppen vedrørende lastbiler og busser i maj 1997.