Vi skal have både tog og uddannelse til tiden

Af THOMAS DANIELSEN, TRANSPORTMINISTER (V).

Jeg er stor tilhænger af uddannelse - og ikke mindst efteruddannelse. Jeg er selv uddannet lastvognsmekaniker. Jeg nåede lige akkurat at skrue på en enkelt motor, før branchen ændrede sig, hvilket førte til at man i stedet for at sende lastbilen på værksted, sendte motoren tilbage på fabrikken. Derefter blev jeg bankuddannet, og de seneste ti år har det politiske fyldt mit arbejdsliv, selvom jeg ikke har nogen formel uddannelse ud i den disciplin. Man kan vel nærmest kalde det for »tre plus én plus noget mere«, sådan som uddannelses-og forskningsminister Christina Egelund selv beskriver tankerne bag fremtidens universitetsuddannelser.

Og det er nødvendigt at kigge fordomsfrit på, hvordan uddannelserne spiller sammen med det samfund vi lever i. Det har vi helt aktuelt gjort på mit eget fagområde - nemlig transportområdet.

1. februar trådte en ny bekendtgørelse nemlig i kraft, som åbner dørene for, at langt flere kan komme til at køre S-tog. Altså i begrebets egentlige forstand »køre dem«. Det har hidtil været et krav, at alle med drømme om at blive »lokoførere« - uanset om det gjaldt S-tog, fjerntog eller lokalbane - skulle tage den 11 måneder lange lokomotivføreruddannelse.

Men for at blive optaget på uddannelsen var det et krav, at kandidaten havde en teknisk erhvervsuddannelse eller fysik på B-niveau. Det gav bedre mening i gamle dage, hvor det meste af arbejdet på banen handlede om mekanik og motor. Men når nu S-banen i dag kører på el og med digitale signaler, så er det ikke længere rigtigt, at det kun kan være for eksempel en uddannet smed eller mekaniker, der sidder forrest i toget.

Derfor har DSB med den nye bekendtgørelse i hånden i stedet lavet en tre måneder lang uddannelse til at føre S-togene, der fokuserer på netop det, som en moderne fører af et S-tog har brug for at kunne. På den måde åbner vi samtidig dørene for et langt bredere felt af ansøgere.

De første S-baneførere er allerede i gang med at blive uddannet. Og selvom uddannelse aldrig skader, og man aldrig kan blive for dygtig, så skal uddannelserne jo passe til virkeligheden.

For det er vores fælles ressourcer, vi bruger på uddannelse - og dem skal vi bruge fornuftigt. Så ud over målet i togverdenen om »tog til tiden« skal vi også have »toguddannelse til tiden«.