Gå til hovedindhold

Lovstof

Transportministeriet er ansvarlig for et stort lovområde. Det drejer sig bl.a. om lovgivningen vedrørende erhvervstransport, luftfart, jernbane, veje, færdsel.

Indhold

    I Folketingsåret 2021/2022 er følgende lovforslag vedtaget

    L 22 Forslag til lov om ændring af jernbaneloven, lov om elektrificering af jernbanen og ligningsloven.

    (Fravigelse af støjkrav i forbindelse med jernbaneprojekter i særlige tilfælde og kompensation herfor).

    Resumé:
    Med lovforslaget foreslås det at muliggøre, at transportministeren efter forhandling med miljøministeren i særlige tilfælde kan fastsætte rammer for den tilladte støj i forbindelse med konkrete jernbanearbejder, hvor restriktive støjvilkår fra en kommune vil kunne forsinke eller fordyre et jernbaneprojekt væsentligt.

    Samtidig foreslås indført hjemmel til, at Banedanmark i de tilfælde hvor støjkrav fraviges, vil kunne give kompensation til særlig berørte borgere, som er naboer til støjende jernbanearbejder.

    L 46 Forslag til lov om ændring af postloven.

    (Hjemmel til at sanktionere overtrædelse af indberetningsforpligtelser efter forordning om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester).

    Resumé:
    Med lovforslaget foreslås der indført bødestraf til pakkevirksomheder for overtrædelse af indberetningsforpligtelserne efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester. Forordningen pålægger pakkeleveringsvirksomheder med 50 personer eller flere ansatte, der er beskæftiget med pakkeleveringstjenester, at skulle indrapportere en række forskellige baggrundsoplysninger om virksomheden til den nationale forvaltningsmyndighed, der i Danmark er Trafikstyrelsen.

    Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2022.

    L 90 Forslag til lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer.

    (Vejsidesyn af motorcykler m.v.).

    Resumé:
    Forslaget vil fastsætte regler om vejsidesyn af motorcykler. Det følger af EU-periodesynsdirektivet, at der senest den 1. januar 2022 skal indføres regler for periodisk syn af motorcykler eller effektive alternative trafiksikkerhedsforanstaltninger.

    Det foreslås at udnytte undtagelsesmuligheden om effektive alternative trafiksikkerhedsforanstaltninger for motorcykler i form af vejsidesyn, da den færdselssikkerhedsmæssige gevinst vil være lige så stor ved at indføre vejsidesyn af motorcykler som ved at indføre periodisk syn, og det vil være mindre indgribende.

    Forslaget vil også bl.a. indføre hjemmel til at fastsætte en national godkendelsesordning for komponenter, systemer og separate tekniske enheder, som ikke er EU-typegodkendte, og ændre den nuværende gebyrbestemmelse, så gebyrtaksten fremadrettet reguleres ved bekendtgørelse, hvorved det bliver lettere med takstjusteringer at sikre balance mellem gebyrindtægter og udgifter i ordningen.

    Foreslået ikrafttræden er dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

    L 112 Forslag til lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport.

    Resumé:
    Formålet med forslaget er at fastsætte krav om etablering og drift af offentligt tilgængelige ladepunkter til elektriske køretøjer på offentligt areal. Forslaget indfører bl.a. hjemmel til, at kommunalbestyrelse og regionsråd kan indgå aftale på markedsvilkår med operatører af ladepunkter om ret til at virke som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter på kommunale og regionale arealer.

    Det følger også af forslaget, at operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter på offentlige arealer skal stille udbredte betalingsløsninger til rådighed og acceptere almindelige betalingskort for opladning ved hurtigladere.

    Forslaget viderefører AFI-lovens eksisterende bestemmelser om gennemførelse af internationale konventioner og EU-regler om forhold vedrørende infrastruktur for alternative drivmidler, herunder AFI-direktivet.

    Foreslået ikrafttræden er den 1. april 2022.

    L 122 Forslag til lov om ombygning af Aarhus H.

    Resumé:
    Forslaget giver hjemmel til at gennemføre ombygningen af Aarhus H, området omkring banegården og dertilhørende anlæg, som skal fremtidssikre stationen og klargøre den til ibrugtagning af DSB’s nye elektriske togmateriel, der skal køre på strækningen Fredericia-Aalborg fra ultimo 2026.

    Anlægsprojekterne drejer sig om fornyelsesaktiviteter, hastighedsopgradering, perronforlængelser, kapacitetsudvidelse og udrulning af Signalprogrammet og Elektrificeringsprogrammet. Ombygningen er planlagt som et samlet projekt, der udføres over 3 år i perioden 2024-2027. Udførelsen har været genstand for en miljøvurdering.

    Med forslaget bemyndiges ministeren til kunne at udstede regler om forurening og gener. Der indføres mulighed for at tilbyde støjpåvirkede borgere skattefri kompensation eller genhusning. Forslaget fraviger på en række punkter plan-, natur- og miljølovgivningen for at sikre fremdrift i projektet, da forsinkelse vil have betydelige trafikale og samfundsøkonomiske konsekvenser.

    Foreslået ikrafttræden er 1. juli 2022.

    L 123 Forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om private fællesveje.

    (Fjernelse af køretøjer, regulering af færdslen ved akutte hændelser, fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, forbud mod standsning og parkering i skillerabat m.v. og vintervedligeholdelsesordninger på private fællesveje).

    Resumé:
    Forslaget indebærer ændringer af færdselsloven og privatvejsloven. Ændringerne af færdselsloven skal skabe bedre rammer for effektiv, hurtig og sikker rydning efter færdselsuheld eller tabt gods og muliggøre fjernelse af henstillede køretøjer på centrale færdselsårer. Det foreslås, at Vejdirektoratet kan fjerne akut trafikfarlige køretøjer fra statsvejene uden forudgående partshøring og få udgifterne afholdt af køretøjsejeren, at A/S Storebælt og A/S Øresund kan fjerne køretøjer fra deres anlæg, at færdslen kan reguleres ved akutte hændelser på motorveje og motortrafikveje, at indføre forbud mod standsning og parkering i skillerabat, og at zoneskiltning uden for tættere bebyggede områder kan etableres.

    Ændringerne af privatvejsloven skal tilvejebringe grundlag for kommuner og grundejere til at indgå aftaler om vintervedligeholdelses- og renholdelsesopgaver af private fællesveje.

    Foreslået ikrafttræden er 1. maj 2022.

    L 148 Forslag til lov om udvikling af statsvejnettet.

    Resumé:
    Forslaget udmønter dele af Infrastrukturplan 2035 ved at bemyndige transportministeren til at:

    1) udbygge E45 Østjyske Motorvej og E45 Nordjyske Motorvej på strækningen mellem Aarhus Syd og Aarhus Nord samt udbygge Djurslandsmotorvejen mellem Aarhus Nord og tilslutningsanlæg nr. 20 Skejby fra 4 til 6 spor,

    2) udbygge E45 Østjyske Motorvej på strækningen mellem Vejle og Skanderborg fra 4 til 6 spor,

    3) udbygge Hillerødsmotorvejens forlængelse fra motortrafikvej til motorvej og

    4) udbygge vejen mellem Ålbæk og Skagen (rute 40) til en 2+1-vej.

    Loven vil udgøre miljøgodkendelsen af de udførte miljøkonsekvensvurderinger.

    Forslaget indeholder en række bestemmelser, som regulerer anlægsprojekterne i forhold til miljø og planlægning, varetagelse af naturhensyn, ledningsarbejder m.v. Og det foreslås at ophæve lov om en fast fjordforbindelse ved Frederikssund samt at foretage en konsekvensændring af ligningsloven som følge af afskaffelsen af broafgift for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund.

    Foreslået ikrafttræden er den 1. juli 2022.

    L 160 Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren.

    (Kontrol af arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren).

    Resumé:
    Forslaget skal implementere den del af EU’s Vejpakke, der fastsætter ændringer af reglerne om kontrol af arbejdstid for mobile lønmodtagere, der udfører vejtransportaktiviteter. Reglerne tilsigter at forbedre den generelle færdselssikkerhed, skabe bedre og mere ensarterede konkurrencevilkår i Europa og beskytte chaufførerne i vejtransportsektoren. Forslaget indfører som noget nyt myndighedskontrol med gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og natarbejde. Det sker som en udvidelse af den eksisterende vej- og virksomhedskontrol på køre- og hviletidsområdet.

    Foreslået ikrafttræden er 21. maj 2022. Implementeringsfristen for gennemførelsen af direktivet er overskredet.

    L 124 Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd.

    (Måltal og politik for kønssammensætningen i ledelser og bestyrelser i offentlige institutioner og virksomheder m.v.).

    Resumé:
    Lovforslaget har til formål at fremme en mere ligelig kønssammensætning i både ledelse og bestyrelser i den offentlige sektor. Med lovforslaget forpligtes hele den offentlige sektor til at opstille måltal for både kønssammensætningen i bestyrelser og som noget nyt også i ledelse. Samtidig skal lovforslaget skabe mere åbenhed og gennemsigtighed, så det bliver muligt at følge udviklingen og de opstillede måltal.

    I dag retter lovgivningen sig mod statslige virksomheder og institutioners bestyrelser. Med de nye regler forpligtes de organisationer, der har over 50 medarbejdere, også til at opstille måltal for kønssammensætningen i øverste ledelsesniveauer.

    Derudover udvides målgruppen, så hele den offentlige sektor kommer med. Det betyder, at de største kommunale fællesskaber bliver omfattet af lovgivningen. Derudover skal kommuner, regioner, regionale sygehuse samt ministerier og statslige institutioner uden en bestyrelse nu også opstille måltal for kønssammensætningen i de øverste ledelsesniveauer. Samtidig skabes der større gennemsigtighed, så udviklingen kan følges på tværs af den offentlige sektor på en offentlig tilgængelig hjemmeside.

    Med lovforslaget forpligtes de offentlige institutioner mv., der ikke har en ligelig kønssammensætning i de øverste ledelsesniveauer, til at udarbejde en politik, der har til formål at øge det underrepræsenterede køn.

    Endelig er det hensigten at skabe øget åbenhed og gennemsigtighed om virksomheder og institutioners arbejde med at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen via offentligt tilgængelige hjemmesider, der giver mulighed for at sammenligne og følge udviklingen i kønssammensætningen i bestyrelser og ledelse.

    Lovforslaget har nær sammenhæng med en lovændring på Erhvervsministeriets område L 117 A Forslag til lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven og forskellige andre love (Skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn).

    Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

    L 19 Forslag til lov om ændring af taxiloven.

    (Dokumentationskrav til brug for tilsyn og med hensyn til danskkundskaber for chauffører, gebyrer og overenskomstkrav for tilladelser i henhold til tidligere gældende lov om taxikørsel m.v.).

    Resumé:
    Med lovforslaget ændres sprogkravet ved optagelse på chaufførkurset, og afgiften for udstedelse af en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport ændres til et gebyr. Desuden indebærer lovforslaget, at overenskomstbestemmelsen i taxilovens § 10 også skal gælde tilladelser udstedt efter den tidligere gældende taxilov.

    Lovforslaget er en udmøntning af aftale om justering af taxiloven m.v. af 16. marts 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti.

    Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2022.

    L 20 Forslag til lov om ændring af lov om luftfart.

    (Præcisering af rammerne for indskrænkninger i adgangen til luftfart og for tildeling af tilladelse til at udføre ruteflyvning, hjemmel til krav om sikkerhedsgodkendelser m.v.).

    Resumé:
    Lovforslaget har til formål at præcisere de eksisterende rammer for indskrænkning i adgangen til luftfart og for tildeling af tilladelse til ruteflyvning inden for dansk område. Lovforslaget er desuden en udmøntning af aftale om en sommer- og erhvervspakke af 4. juni 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet i relation til reduktion af stigningen af safetyafgiften frem mod 2025.

    Loven forventes at træde i kraft den 31. december 2021.

    L 21 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven og lov om produkter og markedsovervågning

    (Markedsovervågning på færdselsområdet m.v.)

    Resumé:
    Lovforslaget har til formål at fastsætte supplerende bestemmelser til forordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse for færdselsrelaterede produkter samt at udbrede den ensartede ramme for kontrol med produkters sikkerhed og opfyldelse af krav, som blev skabt med lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, til området for færdselsrelaterede produkter.

    Med lovforslaget foreslås det, at markedsovervågning med færdselsrelaterede produkter fremover skal følge af lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning. Med lovforslaget foreslås det også, at der skal være skærpede straffe for overtrædelser på færdselsproduktområderne.
    Færdselslovens bestemmelser om markedsovervågning og produkttilsyn foreslås således ophævet.

    Derudover foreslås det i lovforslaget, at der i færdselsloven indsættes bemyndigelser til transportministeren til at kunne fastsætte regler om, at administrative forskrifter, som indeholder krav til virksomheder og produkter, og tekniske specifikationer ikke indføres i Lovtidende, herunder at tekniske forskrifter, som ikke indføres i Lovtidende og som ikke foreligger på dansk, skal være gældende.

    Loven træder i kraft den 1. januar 2022

    I Folketingsåret 2020/2021 er følgende lovforslag vedtaget 

    L 36 Forslag til lov om ændring af færdselsloven

    (Tilbageholdelse og henstilling af køretøjer og adgang til kontrolbesøg i virksomheder, der udfører vejtransport af farligt gods).

    Resumé:
    Lovforslaget implementerer artikel 5 og 6 i kontroldirektivet vejtransport af farligt gods-området (95/50/EF), som forpligter medlemsstater at foretage kontrol med vejtransport af farligt gods.

    Artikel 5 i kontroldirektivet fastsætter, at en kontrolmyndighed kan tilbageholde eller henstille et køretøj til et sted, som myndigheden anviser, indtil køretøjet er i overensstemmelse med reglerne om vejtransport af farligt gods. Denne kontrolopgave placeres med lovforslaget efter aftale med Justitsministeriet hos Rigspolitiet, da den operative vejkontrol foretages af politiet.

    Artikel 6 i kontroldirektivet fastsætter, at der i forebyggende øjemed kan aflægges kontrolbesøg i virksomheder, og at transporter i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne om vejtransport af farligt gods skal bringes i overensstemmelse med disse regler, før de forlader virksomheden, ligesom der kan iværksættes andre foranstaltninger. Denne kontrolopgave placeres med lovforslaget ved Færdselsstyrelsen, der besidder den tekniske fagkundskab inden for vejtransport af farligt gods.

    Loven træder i kraft 1. juli 2021.

    L 37 Forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om registrering af køretøjer.

    (Forsøg med selvkørende enheder m.v.).

    Resumé:
    Lovforslaget indeholder hjemmel til at fastsætte nærmere regler for forsøg med selvkørende enheder, herunder om selvkørende enheders hastighed, placering på vej, brug af signaler og tegn, lygteføring, fragt af gods og identifikationsnummer samt om krav til ansøgning om tilladelse til forsøg. Forsøgsordningen og tilsynet med de tilladte forsøg foreslås finansieret via gebyrer, og vil dermed være brugerbetalt.

    Med forslaget pålægges tilladelsesindehaveren færdselslovens objektive erstatningsansvar og forsikringspligt for eventuelle skader forvoldt af en selvkørende enhed under et forsøg. Desuden foreslås det, at transportministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om straf, herunder om det strafferetlige ansvarssubjekt for overtrædelse af færdselslovens regler.

    Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af lov om registrering af køretøjer, sådan at de selvkørende enheder ikke skal registreres i Køretøjsregisteret med deraf følgende krav om nummerplade. I stedet skal der på bekendtgørelsesniveau fastsættes regler om identifikationsnummer og andre tiltag for at lette identifikationen af fører og tilladelsesindehaver.

    Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

    L 38 Forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., lov om private fællesveje og færdselsloven.

    (Ændring af reglerne om særlig råden over vejareal for udlejningscykler og visse udlejningskøretøjer, kommunernes mulighed for at fjerne cykler m.v.).

    Resumé:
    Lovforslaget skal skabe klare rammer for, hvordan særlig de kommunale vejmyndigheder skal administrere reglerne i forhold til den nye type af udlejningskoncepter for køretøjer, som er kendetegnet ved, at de ikke har et fast udlejningssted, men derimod placeres af kunden dér, hvor vedkommende skal hen.

    Formålet er også at skabe bedre mulighed for parkering af cykler, så kommunerne får hjemmel til at fjerne henstillede cykler under visse forudsætninger.

    Herudover indeholder lovforslaget en ændring af færdselsloven, så vejmyndighederne og Færdselsstyrelsen kan pålægge op til tre parkeringsafgifter for samme parkeringsforseelse. Desuden får kommunerne hjemmel til under visse omstændigheder at fjerne køretøjer, som har fået pålagt tre parkeringsafgifter for samme forseelse.

    Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

    L 39 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

    (Indførelse af pligt til at anvende styrthjelm ved kørsel på trehjulede og visse firehjulede motorkøretøjer m.v.).

    Resumé:
    Lovforslaget omfatter en pligt til at anvende styrthjelm ved kørsel på trehjulede og lette firehjulede biler (quadricykler), herunder visse ATV’er (All Terrain Vehicle). Disse køretøjer er omfattet af den overordnede definition af bil – og ikke motorcykler – hvor der med de nuværende regler ikke er pligt til at anvende styrthjelm.

    Desuden foreslås den eksisterende undtagelse om politiets og redningsberedskabets brug af håndholdt teleudstyr udvidet, så alle former for håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater undtages fra forbud om brug under kørsel, hvis brugen er nødvendig af hensyn til politiets og redningsberedskabets operative indsats eller taktiske og operative uddannelses- og øvelsesvirksomhed. Undtagelsen vil også omfatte de såkaldte race marshals, som er civile motorcyklister, der er uddannet til at foretage kørende færdselsregulering fra motorcykel.

    Derudover indeholder forslaget en præcisering af § 68, stk. 5. Med de nuværende regler kan transportministeren forbyde brugen af et køretøj, hvis færdselssikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet. Med præciseringen vil det fremgå, at transportministeren også kan indskrænke området, hvor et køretøj benyttes.

    Reglerne om politiets og redningsberedskabets brug af håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater under kørsel træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Reglerne om pligt til at anvende styrthjelm og præcisering af § 68, stk. 5, træder i kraft den 1. januar 2021.

    L 40 Forslag til lov om ændring af lov om luftfart og ophævelse af lov om forlængelse af Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde.

    (Offentliggørelse af nationalitetsregisteret, arbejdsmiljø og indberetning af begivenheder).

    Resumé:
    Formålet med lovforslaget er at etablere hjemmel til at offentliggøre oplysninger i det danske nationalitetsregister over luftfartøjer (nationalitetsregisteret).

    Forslaget indebærer desuden en ændring af bestemmelserne om arbejdsmiljø for besætningsmedlemmer under tjeneste på luftfartøjer, så lovgivningen bringes i overensstemmelse med de faktiske forhold og delvis tilpasses reglerne i den generelle arbejdsmiljølovgivning, som regulerer tjeneste på landjorden.

    Herudover ændres bestemmelserne om indberetning af begivenheder, så der efter gennemførelsen af den seneste EU-forordning på området kan skabes ensartede rammer for indberetning af alle typer af flyvesikkerhedsrelaterede begivenheder i hele rigsfællesskabet. Det gælder også for dansk registrerede luftfartøjer, der ikke er omfattet af EU-reglerne på området, og for reglerne om straffrihed, der relaterer sig til indberetningen.

    Forslaget indeholder desuden en ophævelse af lov om forlængelse af Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde, der ikke længere er aktuel. Den fortsatte danske deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde varetages herefter i kraft af regeringens almindelige beføjelser og de beføjelser, som transportministeren har i medfør af lov om luftfart.

    Loven træder i kraft den 31. januar 2021.

    L 41 Forslag til lov om ændring af lov om luftfart.

    (Fastlæggelse af safetyafgiften og regulering af erstatningsansvarsgrænser).

    Resumé:
    Med lovforslaget foreslås det – som følge af et væsentlig ændret passagerantal i kølvandet på covid-19-pandemien – at fastholde niveauet for safetyafgiftssatsen i 2021, at fastlægge afgiftssatsen til 6,00 kr. pr. 1. januar 2022 og at udskyde den årlige regulering i henhold til reguleringsmekanismen i loven til den 1. januar 2025. Afgiften følger luftfartsloven og har til formål at finansiere det statslige tilsyn med luftfartssikkerheden.

    Desuden foreslås en regulering af erstatningsansvarsgrænserne i luftfartsloven, så de er i overensstemmelse med pristalsreguleringen i Montrealkonventionen, som regulerer de gældende regler for luftfartsselskabernes erstatningsansvar.

    Derudover foreslås det at ændre de bestemmelser i luftfartsloven, hvor der anvendes kønsbetegnelser, da det ikke vurderes at være af betydning for bestemmelsernes anvendelse at benytte kønsbetegnelse.

    Lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2021, dog med undtagelse af forslaget om at fastlægge afgiftssatsen til 6,00 kr., der først træder i kraft den 1. januar 2022.

    L 84 Forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven.

    (Implementering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter).

    Resumé:
    Lovforslaget tilretter implementeringen af vvm-direktivet i vejloven og jernbaneloven som følge af Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2019/2221 af 10. oktober 2019. Hovedparten af de foreslåede ændringer indebærer en videreførelse af gældende ret, da der er tale om sproglige præciseringer af bestemmelsernes ordlyd, så disse følger direktivets ordlyd og krydshenvisninger.

    Derudover tillægges transportministeren med lovforslaget kompetence til – i de tilfælde, hvor et statsligt anlægsprojekt varetages af et statsligt selskab som f.eks. Sund & Bælt – at bemyndige statslige selskaber til at udøve samtlige beføjelser, som Vejdirektoratet og Banedanmark er tillagt som bygherrer efter miljøvurderingskapitlerne i de to love.

    Desuden tillægges bygherren kompetence til at anmode om, at et konkret vej- eller jernbaneanlægsprojekt omfattet af lovenes bilag 2 skal undergå en miljøkonsekvensvurdering, uden at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har truffet screeningsafgørelse herom.

    Desuden foreslås vvm-direktivets artikel 2, stk. 4, implementeret i lovene, hvilket giver mulighed for, at et konkret projekt kan fritages fra bestemmelserne om miljøkonsekvensvurdering, hvis de f.eks. er til hinder for, at Banedanmark hurtigst muligt kan udbedre skader på jernbaneinfrastrukturen efter en oversvømmelse eller lignende ekstraordinær begivenhed.

    Loven træder i kraft den 1. februar 2021.

    L 117 Forslag til lov om ændring af taxiloven.

    (Afskaffelse af bopælskrav i EU/EØS ved tilladelser til erhvervsmæssig persontransport og kørselskontorer, godkendelse af ansvarlige ledere og chaufførkort).

    Resumé:
    Formålet med lovforslaget er at bringe taxiloven i overensstemmelse med EU-retten, efter det i forbindelse med en tilsynssag i december 2019 blev konstateret, at kravet i taxiloven om bopæl i EU/EØS for ejerkredsen bag en virksomhed, der søger tilladelser til erhvervsmæssig persontransport og tilladelser til at drive kørselskontor, er i strid med EU-rettens krav om fri bevægelighed og den frie etableringsret. En justering af taxiloven er derfor påkrævet, og bopælskravet udgår dermed af loven.

    Samtidig foreslås det, at de øvrige bopælskrav i taxiloven også udgår – dvs. kravet om, at en ansvarlig leder i henholdsvis en vognmandsvirksomhed og et kørselskontor skal have bopæl i EU eller EØS, og at en chauffør skal have bopæl i EU eller EØS – da der tilsvarende kan rejses tvivl om disse kravs forenelighed med EU-retten.

    L 127 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

    (Skærpet indsats mod vanvidskørsel).

    Resumé:
    Med lovforslaget ønsker man at skærpe indsatsen mod vanvidskørsel, herunder ulovlig kap- og væddekørsel. Adgangen til at konfiskere køretøjer i førstegangstilfælde udvides til at omfatte tilfælde af særlig hensynsløs kørsel og kørsel med meget høje hastigheder. Samtidig skal konfiskation i disse tilfælde samt i tilfælde af spirituskørsel med en alkoholpromille på over 2,00 som det klare udgangspunkt ske uanset ejerforhold – og dermed også i tilfælde, hvor føreren ikke selv ejer det anvendte køretøj.

    Desuden angiver forslaget retningslinjer, der vil skærpe straffen markant for kørsel med meget høje hastigheder, ulovlig kap- og væddekørsel og for kørsel i frakendelsestiden, hvis førerretsfrakendelsen skyldes særlig hensynsløs kørsel, kørsel med meget høje hastigheder eller spirituskørsel med en alkoholpromille over 2,00.

    Lovforslaget indeholder endelig regler, der vil indebære en markant skærpelse af tidsrummet for førerretsfrakendelser, der skyldes kørsel med meget høje hastigheder, ulovlig kap- og væddekørsel eller chikanøs kørsel, der hindrer politiets eftersætning af andre køretøjer.

    L 128 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

    (Forhøjelse af afgift ved ulovlig standsning på handicapparkeringspladser og differentieret parkeringsafgift for lastbiler og busser afhængigt af betalingstidspunkt).

    Resumé:
    Med lovforslaget foreslås en fordobling af afgiften for overtrædelse af de særlige regler om ulovlig standsning på parkeringspladser reserveret til brug for personer med handicap. Derudover foreslås der indført en differentiering af parkeringsafgifter for lastbiler og busser på statslige veje, så afgiften bliver mindre, jo hurtigere afgiften inden for nærmere fastsatte frister indbetales. Formålet hermed er at fremme god betalingsadfærd for parkeringsafgifter udstedt på motorvejsnettets rastepladser ved at fremme den pågældende chaufførs incitament til hurtigt at betale afgiften.

    L 158 Forslag til lov om ændring af lov om ændring af færdselsloven og lov om godkendelse og syn af køretøjer.

    (Ophævelse af revisionsbestemmelse).

    Resumé:
    Med lovforslaget foreslås en ophævelse af den revisionsbestemmelse af Tempo 100-ordningen, som indgik i lov nr. 385 vedtaget den 27. april 2016, og hvormed campingvogne og andre registreringspligtige påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. kan godkendes til at køre 100 km/t på motorveje. Ifølge revisionsbestemmelsen skulle transportministeren senest i folketingsåret 2020-21 fremsætte forslag om revision af lovens indflydelse på færdselssikkerhed med afsæt i trafiksikkerhedsmæssige data.

    En evaluering af ordningen foretaget i sommeren 2020 viser samlet set, at der ikke er en øget færdselssikkerhedsmæssig risiko ved at køre med påhængskøretøjer, der er Tempo 100-godkendte. På den baggrund foreslås revisionsbestemmelsen ophævet med dette lovforslag.

    L 167 Forslag til lov om ændring af lov om infrastruktur for alternative drivmidler.

    (Brugerinformation om fossile brændstoffer og alternative drivmidler).

    Resumé:
    Med lovforslaget gives transportministeren bemyndigelse til ved bekendtgørelse at implementere dele af AFI-direktivet (EU-direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014) om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer i dansk lovgivning.

    Transportministeren kan med forslaget fastsætte nærmere regler om anvendelse af internationale konventioner og EU-regler om brugerinformation om fossile brændstoffer og alternative drivmidler, herunder om videregivelse af oplysninger om solgte køretøjer i Danmark og priser for drivmidler til brug for beregning og sammenligning af gennemsnitlige priser på fossile brændstoffer og alternative drivmidler for udvalgte bilsegmenter.

    Desuden foreslås indført hjemmel til, at transportministeren ved bekendtgørelse kan delegere sine beføjelser efter loven til myndigheder under Transportministeriet og fastsætte regler om klageadgang, herunder om afskæring af klageadgang.

    Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

    L 168 Forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark.

    (Ændring af finansieringsstruktur som følge af Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020).

    Resumé:
    Med lovforslaget implementeres Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020 om statsstøtte, som den danske stat har ydet til Femern A/S.

    Lovforslaget indebærer, at Femern A/S ikke vil kunne udbetale udbytte til A/S Femern Landanlæg med statsstøtte. Femern A/S vil heller ikke kunne finansiere drift med statsgaranti og/eller statslån, og Femern A/S’ mulighed for at anvende statsgarantier til derivattransaktioner fjernes.

    Lovforslaget implementerer desuden begrænsninger i beløb og varighed for lån med statsstøtte og statslige genudlån til Femern A/S, og provisionsbetalingen for statsgaranterede lån og statslån forhøjes fra 0,15 pct. p.a. til samlet 2,0 pct. p.a.

    Derudover indebærer lovforslaget, at A/S Femern Landanlæg som moderselskab for Femern A/S får mulighed for at videreudlåne statsgaranterede lån og statslån til Femern A/S.

    Endelig indebærer lovforslaget, at Femern A/S ikke kan ændre generelle rabatordninger og indføre nye rabatordninger. Denne kompetence vil dermed alene tilfalde transportministeren.

    Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

    L 214 Forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber.

    (Trafikverkets indkøb af nattogtrafik i Danmark)

    Resumé:
    Lovforslaget handler om at gøre det muligt for den svenske statslige trafikkøber, Trafikverket, at indkøbe nattogtrafik som offentlig servicetrafik på jernbanestrækningen mellem Sverige og Tyskland/Belgien via Danmark.

    Trafikverket vil være ansvarlig for udbud, indkøb og kontraktopfølgning af trafikken, mens transportministeren fortsat er ansvarlig for indkøb af togtrafik på det statslige danske jernbanenet. Aftalen vil bidrage til daglige afgange fra Sverige til andre europæiske lande, hvor danske togrejsende også vil få mulighed for at vælge nattog.

    Med vedtagelsen af lovforslaget vil Folketinget give sit samtykke efter grundlovens § 19 til, at transportministeren på Danmarks vegne tiltræder aftalen med Trafikverket. Trafikken skal køre i perioden fra august 2022 og 4 år frem med mulighed for op til 2 års forlængelse, og aftalen udløber samtidig med den eller de kontrakter, som aftalen giver Trafikverket mulighed for at indgå, dvs. senest den 1. august 2028.

    Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2021.

    Nedenfor er der links til hjemmesider, hvor du kan læse mere om lovgivningsarbejdet på Transportministeriets område