Gå til hovedindhold
Nyhed
Infrastrukturplan 2035

Planlægningsarbejdet med en ny jernbane mellem Aarhus og Silkeborg går nu i gang

I Infrastrukturplan 2035 er der afsat 2,2 mia. kr. til en ny jernbane mellem Aarhus og Silkeborg. Nu begynder de nærmere undersøgelser af projektet.

04. feb. 2022
Kort over Danmark med skitsering af projekter fra infrastrukturplanen

Indhold

    Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne har med Infrastrukturplan 2035 sammen besluttet at afsætte 2.215 millioner kroner til anlæg af en enkeltsporet jernbane mellem Aarhus og Silkeborg.

    Formålet med den nye jernbane er at forbedre den kollektive trafikbetjening i Midt- og Vestjylland ved at reducere rejsetiden i størrelsesordenen 14 minutter fra Herning og Silkeborg til Aarhus.

    Næste skridt mod den nye jernbane mellem Aarhus og Silkeborg er en undersøgelse, som forligskredsen nu har godkendt kommissoriet for. Undersøgelsen starter med en indledende fase, hvor der på et overordnet niveau bl.a. sker en vurdering af mulige linjeføringer. Efter den indledende undersøgelsesfase vil forligskredsen blive forelagt et oplæg med én til tre linjeføringer, som Banedanmark indstiller videre undersøgt sammen med bl.a. andet miljøkonsekvensvurderinger af projektet.

    Som en del af projektet med den nye jernbane skal overkørsel 56 i Silkeborg opgraderes med henblik på at løse de trafikale udfordringer, der allerede i dag eksisterer i området. Der er afsat 256 millioner kroner til opgraderingen.

    Fakta

    Den nye jernbane skal designes til passagertog med en tophastighed på 160 km/t, og det forudsættes, at det bliver et batteritog.

    Undersøgelsen foretages af Banedanmark og sættes nu i gang. Den forventes færdig i 3. kvartal af 2025.

    Kontaktoplysninger til ordførere:

    Socialdemokratiet:
    Thomas Jensen, Thomas.Jensen@ft.dk, 61 62 41 78

    Venstre:
    Kristian Pihl Lorentzen, Kristian.Lorentzen@ft.dk, 27 52 28 18

    Dansk Folkeparti
    Hans Kristian Skibby, Hans.Skibby@ft.dk, 61 62 42 31

    Socialistisk Folkeparti:
    Anne Valentina Berthelsen, Anne.Berthelsen@ft.dk, 61 62 30 68

    Radikale Venstre:
    Rasmus Helveg Petersen, Rasmus.Helveg.Petersen@ft.dk, 61 62 55 41

    Enhedslisten:
    Henning Hyllested, Henning.Hyllested@ft.dk, 61 62 51 01

    Det Konservative Folkeparti
    Niels Flemming Hansen, Niels.Hansen@ft.dk, 61 62 32 21

    Nye Borgerlige
    Mette Thiesen, Mette.Thiesen@ft.dk, 61 62 50 96

    Liberal Alliance
    Ole Birk Olesen, Ole.Birk@ft.dk, 61 62 51 76

    Alternativet
    Torsten Gejl, Torsten.Gejl@ft.dk, 61 62 46 51

    Kristendemokraterne
    Jens Rohde, Jens.Rohde@ft.dk, 33 37 58 73

    Kontakt transportministeren via Transportministeriets pressetelefon: 33 11 00 14