Gå til hovedindhold

Tidslinje for Femern Bælt-projektet

Se historikken for Femern Bælt-projektet.

Indhold

    1991
    Femern Bælt-forbindelsen er for første gang på den officielle politiske dagsorden i Folketinget. Den danske trafikminister Kaj Ikast (K) indgår aftale med sin svenske ministerkollega, Georg Andersson (S) om den faste forbindelse over Øresund. Danmark tilkendegiver ved samme lejlighed, at man vil undersøge mulighederne for at etablere en fast forbindelse over Femern Bælt. I Tyskland har man i de år fokus skarpt rettet mod forbindelserne mellem den østlige og vestlige del af landet efter genforeningen.

    1992
    Den danske trafikminister Kaj Ikast (K) og hans tyske kollega Günther Krause (CDU) bliver i oktober enige om at indlede forundersøgelser vedrørende en fast forbindelse. Undersøgelserne bliver udført i perioden 1995-1999.

    1999
    Det danske Trafikministerium og det tyske Forbundstransportministerium fremlægger et fælles feasibility studie af blandt andet otte forskellige forslag til teknisk udformning af Femern Bælt-forbindelsen og økonomien i projektet.

    2003
    En opdateret dansk-tysk trafikprognose præsenteres af det danske Trafikministerium og det tyske Forbundstransportministerium.

    2004
    I juni mødes den danske trafikminister Flemming Hansen (K) med sin tyske kollega Manfred Stolpe (SPD) i Berlin. Her underskriver de en fælles erklæring om det videre arbejde hen imod realiseringen af en fast forbindelse over Femern Bælt.

    2005
    Det statsejede Sund & Bælt Holding A/S stifter Femern Bælt A/S som et 100 procent ejet datterselskab.

    2006
    Transport- og Energiministeriet og det tyske Bundesministerium für Verkehr, Bau und Stadtentwicklung fremlægger en Miljøkonsultationsrapport for Femern Bælt-projektet med støtte fra Europa-kommissionen.

    2007
    Transportministrene i Danmark og Tyskland, Flemming Hansen (K) og Wolfgang Tiefensee (SPD) indgår en politisk aftale om etablering af en fast Femern Bælt-forbindelse. Slesvig-Holstens transportminister Dietrich Austermann (CDU) støtter aftalen.

    2008
    Den 2. september indgås en bred politisk aftale om Femern Bælt-forbindelsen.
    Dagen efter underskriver transportministrene for Danmark og Tyskland, Carina Christensen (K) og Wolfgang Tiefensee (SPD), statstraktaten om etablering af en fast forbindelse over Femern Bælt.

    2008
    I december bevilger Kommissionen 2 ½ mia. kr. i støtte til Femern Bælt-projektet for perioden 2007-2013 til at gennemføre de nødvendige undersøgelser og forberedelser. Femern Bælt-forbindelsen udpeges som et nøgleprojekt i forhold til at binde Skandinavien og Centraleuropa tættere sammen.

    2009
    I marts vedtager Folketinget en projekteringslov for Femern Bælt-forbindelsen fremsat af transportminister Lars Barfoed (K), med stemmer fra regeringspartierne Venstre og Konservative samt Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Med loven ratificeres statstraktaten med Tyskland.

    2009
    I juni vedtager den tyske forbundsdag loven om ratificering af statstraktaten med stemmer fra koalitionspartierne CDU/CSU og SPD samt De Liberale. Det tyske forbundsråd ratificerer statstraktaten i juli.

    2010
    Som led i VVM-processen præsenterer Femern A/S sit forslag til miljøundersøgelsesprogram, som sendes i høring i Danmark, Tyskland og de øvrige lande i Østersøregionen.

    2011
    Forligskredsen bag Femern Bælt-projektet (V, K, DF, LA, S, Rad. V., SF) beslutter under transportminister Hans Christian Schmidt (V) i februar, at en sænketunnel er den foretrukne tekniske løsning. I juni tiltræder forligskredsen ligeledes Femern A/S’ indstilling om, at produktionsanlægget for tunnelelementer placeres i Rødbyhavn.

    2011
    Med aktstykke 149 af den 15. juni 2011 giver Folketingets Finansudvalg hjemme til at fremrykke udbudsprocessen for anlægsarbejderne på kyst til kyst-forbindelsen.

    2012
    Femern A/S indleder den omfattende udbudsproces med prækvalifikation af entreprenørvirksomheder, og dermed får den internationale byggeverden for første gang mulighed for at få detaljerede oplysninger om projektets videre forløb.

    2013
    Folketingets Finansudvalg tiltræder i marts et aktstykke fra transportminister Henrik Dam Kristensen (S) om fremrykning af en række forberedende aktiviteter til Femern Bælt-projektet. Formålet er at forberede området i Rødbyhavn til anlæggelse af de store byggepladser, og derved sikre øget robusthed i tidsplanen samt skabe øget økonomisk aktivitet og flere arbejdspladser i området.

    2013
    I maj prækvalificerer Femern A/S ni internationale entreprenørkonsortier til at give tilbud på de fire store anlægskontrakter på den faste forbindelse over Femern Bælt.

    2013
    I juni sender transportminister Henrik Dam Kristensen (S) VVM-redegørelsen for en fast Femern Bælt-forbindelse i offentlig høring for at blive vurderet af danske myndigheder og borgere. Der indkommer i alt 42 høringssvar.

    2013
    Den 18. oktober indleverer Femern A/S en 11.000 siders tysk ansøgning om myndighedsgodkendelse af projektet i Tyskland. Samme dag udsender den slesvig-holstenske transportminister Reinhard Meyer en pressemeddelelse om, at han forventer, at Femern A/S kan få de nødvendige myndighedsgodkendelser og gå i gang med at bygge i løbet af halvandet til to år.

    2013
    Femern Bælt-forbindelsen bliver fremhævet som et prioriteret projekt i EU’s transportprogram af EU’s transportkommissær, Siim Kallas. De nye retningslinjer på transportområdet, som EU besluttede under det danske formandskab i 2012, betyder, at Femern Bælt-projektet nu har større mulighed for støtte.

    2014
    I maj fremlægger den tyske godkendelsesmyndighed i Slesvig-Holsten, LBV Kiel, den 11.000 siders lange byggeansøgning fra Femern A/S i offentlig høring.
    I juli udløber høringsfristen for den tyske ansøgning. Den tyske myndighed, LBV Kiel, modtager cirka 3.100 høringssvar fra borgere, organisationer og myndigheder.

    2014
    Syv store konsortier prækvalificeres i september til at byde på milliardkontrakterne for Femern Bælt-tunnelen.

    2014
    Femern A/S modtager tilbud fra de prækvalificerede konsortier. De ligger knap ni milliarder kroner højere end forventet af Femern A/S.

    2015
    Den 17. februar præsenterer Femern A/S en opdateret finansiel beregning af tilbagebetalingstiden med de forhøjede anlægspriser.

    2015
    Transportminister Magnus Heunicke (S) og den tyske transportminister Alexander Dobrindt (CSU) mødes i Berlin den 24. februar med Femern Bælt-forbindelsen på dagsordenen. Ministrene understreger i en fælles pressemeddelelse deres fulde opbakning til projektet. På mødet præsenterer Dobrindt en opdateret tysk tidsplan for udbygning af de tyske jernbanelandanlæg.

    2015
    Forligskredsen aftaler i februar en fornyet vurdering af økonomien i det samlede Femern Bælt-projekt. På den baggrund igangsætter Femern A/S en opdatering af den finansielle analyse af projekt inkl. de danske landanlæg.

    2015
    Den 25. februar fremsætter transportminister Magnus Heunicke (S) forslag til lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark for Folketinget.

    2015
    Den 26. februar indleverer Transportministeriet en EU-ansøgning i Bruxelles om EU-støtte til Femern Bælt-projektets anlægsfase i perioden 2016 - 2020.

    2015
    Femern A/S igangsætter en fornyet dialogrunde med entreprenørkonsortierne for at opnå lavere priser. I den forbindelse forlænges byggeperioden med to år til 8 ½ år.

    2015
    Folketinget vedtager den 28. april lov om anlæg og drift af den faste forbindelse over Femern Bælt og de danske landanlæg. Loven fastslår dog, at anlægsarbejderne først kan igangsættes, når usikkerhederne om projektets økonomi er nærmere afklarede. Det gælder prisen på anlægsarbejderne, omfanget af EU-støtte og den tyske myndighedsgodkendelse.

    2015
    Transportministeriet i Slesvig-Holsten oplyser uofficielt den 24. juni, at den tyske myndighedsgodkendelse bliver forsinket og ikke vil blive givet i 2015.

    2015
    Den 29. juni oplyser kommissær Bulc, at Femern Bælt-forbindelsen tildeles knap 4,4 milliarder kroner i støtte fra EU´s fond Connecting Europe Facility. Det svarer til omkring halvdelen af det ansøgte.

    2015
    I august igangsætter Femern A/S arbejdet med at opdatere den finansielle analyse til brug for den i forligskredsen aftalte fornyede vurdering af økonomien i det samlede Femern Bælt-projekt.

    2015
    Den 15. september 2015 modtager Femern A/S endelige og bindende tilbud fra de ni konsortier, der har indgivet bud på de store tunnelkontrakter. Priserne er samlet set lavere end i december 2014.

    2015
    Den 2. oktober oplyser Slesvig-Holstens transportminister Reinhard Meyer på et møde i København med Femern Bælt-forligskredsen, at den tyske myndighedsgodkendelse kan forventes at ligge i 2017, men at godkendelsen kan forventes at blive indbragt for Forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig. Det kan tage cirka to år og forventes at få opsættende virkning.

    2015
    Forligskredsen beslutter den 21. oktober at iværksætte en ekstern kvalitetssikring af reserver og risikofordeling på Femern Bælt-forbindelsen. Det internationale rådgivnings- og revisionsfirma EY vælges til opgaven.

    2015
    Den 12. november 2015 offentliggøres resultatet af COWI’s eksterne kvalitetssikring af Femern Bælt-trafikprognosen. Konklusionen er, at COWI vurderer, at trafikprognosen er et realistisk bud på, hvor meget vejtrafik der kan forventes på en fast Femern Bæltforbindelse, og der er intet, der tyder på, at prognosen systematisk overvurderer det totale trafikomfang.